Annonce
Debat

Stop den unødvendige manipulation og vildledning omkring brændeovne

Den rapport, Sisse Marie Welling (SF) læner sig op ad, er en teoretisk modelberegning, der intet har med virkeligheden at gøre, skriver Henrik B. Jensen blandt andet i dette debatindlæg. Foto: PR
Annonce

Læserbrev: Når sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) i sit indlæg hævder, at de Københavnske brændeovne forurener mere end dobbelt så meget som Københavns vejtrafik gør på et helt år, er det faktuelt forkert. Derudover blander hun 460 for tidlige dødsfald ind i indlægget, så man foranlediges til at tro, at disse har noget med brændefyring at gøre. Det er ikke alene vildledende og manipulerende. Det er direkte anstødeligt. Tallene er taget ud af en kontekst fra en rapport lavet af DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi). I samme rapport står der, at de Københavnske brændeovne max står for 4 % af den samlede partikelforurening i København.


Den rapport, Sisse Marie Welling læner sig op ad, er en teoretisk modelberegning, der intet har med virkeligheden at gøre. Der er fra DCEs side ikke foretaget en eneste måling af brænderøg i København.


Den rapport, Sisse Marie Welling læner sig op ad, er en teoretisk modelberegning, der intet har med virkeligheden at gøre. Der er fra DCEs side ikke foretaget en eneste måling af brænderøg i København. Enhver kan sige sig selv, at de cirka 16.000 brændeovne i København, som bliver brugt til hyggefyring få måneder om året, ikke kan forurene mere end de cirka 200.000 biler, der dagligt kører igennem København.

Så når Sisse Marie Welling går så hårdt efter brændeovnene, er det ren og skær symbolpolitik. Hun burde ikke udskamme brændeovnsejerne som potentielle mordere, og at hun indirekte lægger op til nabostridigheder er skammeligt... Ikke mindst for en borgmester i Københavns Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Kunst i palæet: om livsenergi og passion

Vanløse

Joy Mogensen gæster Morgensang

Annonce