Annonce
Kultur

'Street under Buen' et skridt nærmere 'Danskernes Idrætspris'

Streetbasket er en af mange gadeidrætsgrene, som 'Street under Buen' faciliterer. Foto: Danny Samarov

'Street under Buen', som holder til under Bispeengbuen, er kommet endnu et skridt nærmere DIF, e-Boks og DR P4's pris kaldet 'Danskernes Idrætspris' og de medfølgende 100.000 kroner.

'Street under Buen', som er støttet af Realdanias kampagne 'Underværker', var blandt de tre idrætsinitiativer, som flest stemmer i en landsdækkende afstemning. Flere end 10.000 danskere afgav deres stemme.

Der var otte kandidater - én fra hver af DR P4's distrikter - og tre initiativer er altså nu klar til finalen. Foruden 'Street under Buen' er det 'BMI Akademi' fra Beder-Malling uden for Aarhus og 'BKOOL Ligaen', der har deltagere over hele landet, men officielt hører hjemme i Herning.

145 indstillinger er således blevet til tre i kampen om at vinde 'Danskernes Idrætspris'. Først skar lokale dommerpaneler feltet ned til 24 idrætsinitiativer. Herefter blev der kåret otte lokale vindere i regionale afstemninger, og nu er tre initiativer altså videre til finalen.

'Street under Buen' arrangerer gadeidræt som panna-træninger, 5vs5 'winner stays'-aftener, streetbasket-træninger, freestylefodbold-træninger og en masse andre ting. Det er fem lokale aktører, der står bag 'Street under Buen', som primært er rettet mod unge mellem 12-30 år, og som er med til at omdanne et mørkt og udskældt område til et levende sted fyldt med fysisk aktivitet og socialt samvær.

Nu er det op til DIF's bestyrelse at udpege den endelige vinder. Vinderen afsløres i forbindelse med DR's tv-show 'Sport 2020', der vises på DR1 2. januar 2021.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Corona

Manipulerer politiet med tallene? Video dokumenterer langt flere demonstranter end politiet oplyser

Byudvikling

Dysten om det grønne Nordhavn

Annonce