Annonce
KøbenhavnLIV

Tema/Nørrebros Tolerance: Historien har vist, at religion fører til strid og krig, hvis den ikke nådesløst spærres inde i privatsfæren

Annonce

Af Kåre Bluitgen

Forfatter, tidligere skolebestyrelsesformand på Blågårds Skole og nørrebroer. Skriver til vores tema ’Nørrebros tolerance’ med udgangspunkt i indvandring og integration

Der var engang, hvor venstrefløjen næsten havde monopol på frisind og solidaritet. Socialister slap kroppen fri af tøjet, nægtede at udvise respekt for politiske og religiøse autoriteter og solidariserede sig med folk på baggrund af deres klasse. Højrefløjen svarede igen med dens klassiske ideologi: Klassesamfundet er dødt; det fri individs identitet er dets tro, nationalitet, etnicitet og seksuelle orientering. Og nu har en del af højrefløjen tilmed tilladt sig den frækhed at kalde sig venstreorienteret og hævde, at det primære er, hvem vi hver især føler os som, og ikke hvem vi er. Og det uanset at den økonomiske ulighed i verdenen bliver større og større. Nye kønsidentiteter med tilhørende særrettigheder bliver lanceret, offentlige institutioners køkkener skal indrette sig efter tusindårige gamle tabuer, og sprogrensere gennemtrawler sproget i den tro, at sproget former virkeligheden og ikke omvendt.

Læs også: Nørrebros tolerance og nultolerance

Disse politikker har mange (og lange og svære) navne, ofte bliver de sammenfattet i ’identitetspolitik’. De er ikke ideologier, der opererer med besiddende overfor ikke-besiddende, men med krænkede overfor krænkere. De påtvinger os respekt for forældede kulturer, hvor det i virke-ligheden bør dreje sig om at udvise ringeagt. Venstrefløjen står ikke længere for kulturrevolutioner, men i disse sammenhænge for at give fortiden kunstigt åndedræt. Men der er kulturer, der intet progressivt har at byde på, og som venstrefløjen bør bekæmpe af al kraft: fascistisk, racistisk, feudal, patriarkalsk, kønsdiskriminerende og religiøs kultur for eksempel.

Da jeg for 30 år siden flyttede til Nørrebro, var det et af Danmarks rødeste og mest antireligiøse områder. I dag er vores kvarterer muligvis blandt de mest religiøse. På et tidspunkt samlede det stærkt religiøse parti Hizb-ut-Tahrir flere mennesker til møder i kommunens sportshaller, end vi kunne 1. maj.
Kåre Bluitgen - Forfatter og nørrebroer

Retten til en specifik, ukrænkelig kultur skal vendes til enhvers ret til at frigøre sig fra sin kultur. Og religionsfrihed er ikke mindst retten til frihed for religion.

Især når det drejer sig om religion, er det tydeligt, hvor stor en del af venstrefløjen, der er blevet højrefløj. Eller ’neutral’. Enhedslisten er antikapitalistisk, antiimperialistisk, antiracistisk etc. Men ikke antireligiøs. Blot sekulær (som alle de andre partier).

Da jeg for 30 år siden flyttede til Nørrebro, var det et af Danmarks rødeste og mest antireligiøse områder. Kun et par rekrutter fra Frelsens Hær truttede og ringede med bjælder ude foran de mest ugudelige værtshuse. I dag er vores kvarterer muligvis blandt de mest religiøse. På et tids-punkt samlede det stærkt religiøse parti Hizb-ut-Tahrir flere mennesker til møder i kommunens sportshaller, end vi kunne 1. maj.

Det religiøse menneske er ham eller hende, som endnu ikke har fundet sig selv, eller som al-lerede har mistet sig selv igen, sagde de gamle socialister. Men denne søgen efter sig selv i et må-ske hårdt kontrolleret socialt miljø kan være ensom, og hvor er venstrefløjen med pejlemærker til kritik af elendigheden, ensretningen og intolerancen?

Mange på venstrefløjen er bange for at blive misforstået og taget til indtægt for synspunkter, der i en manipulators spejl kunne fremstilles som fremmedfjendske, og dertil har partierne på venstrefløjen fået øje på, hvor store skarerne af de religiøse vælgere er blevet.

læs også: https://staging-kbhlivdk.kinsta.cloud/2020/01/04/tema-noerrebros-tolerance-det-er-paa-tide-at-i-siger-fra-overfor-antifas-voldelige-intolerance/

Frederik Dreier, kaldet Danmarks første socialist, mente, at den, der tager afsked med religionen, møder sig selv. Dreier så ansvaret i dette menneskets vigtigste møde, og han indså alvoren af, at mennesket er sin egen herre: Når vi har brudt lænkerne til familien, ejendommen, staten og religionen, står vi nøgne parat til en kærlig omfavnelse af vort medmenneske. Men også frygteligt udsatte.

Historien har vist, at religion fører til strid og krig, hvis den ikke nådesløst spærres inde i privatsfæren. Men de faste i troen har gjort venstrefløjen usikker. Og om det er kristne, muslimer, jøder eller noget helt fjerde; de er fælles om at hævde en ukrænkelig autoritet og er kun uenige om hvilken autoritet.

Hvad blev der af kampen mod religionen, og for frisindet og solidariteten? Historieløsheden tog dem.

Annonce

Nyt tema i din lokalavis - Nørrebros Tolerance

Annonce

Historierne om Nørrebro og Nordvest som intolerante bydele har været mange de seneste måneder og har tegnet et billede af de to områder som bydele, hvor den ene yderlighed står over for den anden. Sort og hvidt. Ingen farver i mellem. Vi ved jo godt, at det ikke forholder sig sådan, vi der lever og færdes her hver dag.Derfor bringer Nørrebro/Nordvest Bladet en temaserie i december og januar, hvor vi får nuancerne og farverne med og samtidig ærligt diskuterer dét, der kradser. Vi ønsker så mange nuancer i debatten som overhovedet muligt. Fra lokale. Jer der lever her, og har bydelen i hjertet. Så skriv til os på red@norrebrobladet.dk, og deltag i debatten.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Amager

Juleoptoget hænger i en tynd tråd

Amager

Atletikklub hurtigt ude af startblokken

Annonce