Annonce
KøbenhavnLIV

Tema/Nørrebros Tolerance: Nørrebro har det hele - også tolerance og intolerance

For at blive byens mest tolerante bydel, skal der sættes ind tre steder: Vores børn skal mødes på tværs i institutionerne, skolerne og klubberne, forældre skal tage bedre hånd om børnenes opdragelse, og så skal der mere synligt politi på Nørrebro, mener Jonas Bjørn (S). - Foto: Privatfoto
Annonce

På Nørrebro bor vi flere mennesker på færre plads end noget andet sted i kongeriget Danmark. Vi har det hele. Fra de store familier i små lejligheder til forældrekøbsunge på kvisten. Dem med de mindste indkomster – hvis overhovedet nogen - til mennesker, der rask væk kan betale et tocifret millionbeløb for herskabelig udsigt over søerne.

Vi har Danmarks tiende største fodboldklub, som træner på to fodboldbaner, og lige ved siden af har vi naboer, der for alt i verden ikke vil have mere kunstgræs på grund af lys og larm. Vi har folkeskoler og friskoler.

Vi har landets laveste gennemsnitsalder men desværre også de korteste liv. Vi har alt fra drengestreger til organiseret kriminalitet. Vi har nihilister og fundamentalister. Vi har kulturreligiøse og kulturradikale.

Men vi har desværre også nogle af de mindst tolerante mennesker. Og det er vi nødt til at snakke om. For ligesom vi har alle de gode ting ved den multikulturelle storby - maden, åbningstiderne, pulsen og mangfoldigheden - så har vi også hizt but Tahrir. Vi har også de opdelte skoler, hvor tolerancen ikke rækker til at sende sine børn i skole med børn, der ikke ligner ens egne. Vi har banderne, og vi har mennesker, der har boet i Danmark i et helt liv uden nogensinde at lære sproget.
Jonas Bjørn Jensen - Politisk ordfører (S) og beboer på Blågårds Plads

Vi har det hele på godt og ondt – men absolut mest på godt. Når det overhovedet kan lade sig gøre, så skyldes det nok, at nørrebroerne, som de er flest, er meget tolerante.

Men vi har desværre også nogle af de mindst tolerante mennesker. Og det er vi nødt til at snakke om. For ligesom vi har alle de gode ting ved den multikulturelle storby - maden, åbningstiderne, pulsen og mangfoldigheden - så har vi også hizt but Tahrir. Vi har også de opdelte skoler, hvor tolerancen ikke rækker til at sende sine børn i skole med børn, der ikke ligner ens egne. Vi har banderne, og vi har mennesker, der har boet i Danmark i et helt liv uden nogensinde at lære sproget.

Læs også: Tema/Nørrebros Tolerance: Historien har vist, at religion fører til strid og krig, hvis den ikke spærres nådesløst inde i privatsfæren

Vi har et lokaludvalg, hvor folk fra forskellige politiske partier sagtens kan sidde og diskutere Nørrebros udvikling med repræsentanter for foreninger og organisationer. Men vi har også et politisk miljø, der ikke tolerer noget som helst en millimeter til højre for deres egne holdninger. Ligesom jeg ikke føler mig overbevist om, at man som jøde kan gå uberørt gennem bydelen med kalot på hovedet.

Så på trods af store hjerter hos størstedelen af os og vores naboer – så har vi også nogle ting, som vi er nødt til at snakke om og gøre noget ved. Og jeg synes, at Nørrebro skal have en ambition om at blive og være byens mest tolerante bydel. Fordi vi bor så mange forskellige slags mennesker her. Hvis det skal lykkes, er der især tre ting, som vi skal tage fat på sammen:

For det første: vores vuggestuer, børnehaver, skoler, fritidshjem og klubber. Alle de steder hvor vores børn og unge bruger deres liv fra de fylder ét til deres stemmer for længst er gået i overgang. Her skal vi insistere på at mødes på tværs. Mens vi voksne mennesker har det med at søge nogle som os selv, så er det ikke for sent med børnene.

For det andet: vores rolle som forældre. Det er sådan set ligegyldigt, om man skyder fyrværkeri efter tilfældige cyklister eller knalder sten igennem ruderne på en burgerbar, hvor man er politisk uenig med indehaveren – så er der noget i opdragelsen, som er svigtet. Her må vi tage bedre fat.

For det tredje: Så vokser og gror tolerancen i vores foreningsliv og hos de ildsjæle, der hver dag gør en forskel for bydelen. Om det er ressourcecentret på Ydre Nørrebro, hos Fritids Akademiet, der sikrer fritidsjob til de unge, eller om det er i Nørrebro United, hvor 1.500 børn og unge mødes hver uge og spiller fodbold. Så skal vi sikre, at vi har rammerne til, at tolerance kan udvikles her.

Og til sidst. Vi SKAL have mere synligt politi på Nørrebro. Gerne som betjente til fods, der kender kvarteret, kender de unge og kan gribe ind, når tolerancen ikke rækker, og nogle skider på fællesskaber.

Lad os gøre 2020 til 2200 tolerance.

Læs også: Spørgsmålet om Nørrebros tolerance deler vandene

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Ærgerligt med fugleøen

Annonce
Forsiden netop nu
Jul

Så kom julestemningen til Vanløse

Erhverv

Synoptik åbner ny butik

Jul

Jul i Kronen. Få et overblik her

Debat

Vanvidsbilisme skal straffes langt hårdere

Trafik

Find én fejl

Byrum

En ring af lys skal samle Nordvest

Annonce