Annonce
Klumme

Til middag hos Helvedes Køkken: Med 3-stjernet Michelin overhaling

Githa Schultz. Foto: René Mølskov
Annonce

KLUMME: Hvis maden ikke smager godt eller af ingenting, klager jeg. Uanset om det er en Michelin restaurant i New York, eller hos den fodkolde pølsevogn. Som regel har jeg fået tilbudt noget andet, de trods alt få gange det er kommet så vidt.

Men ikke på Spisekroen omkring Sallingsundbroen, for nogle år siden.

Jeg havde set glade økologiske køer, i frit løb på Mors’ marker, og tæt ved kroen. Dem havde jeg glædet mig til at smage på restauranten, om aftenen. Stjerneskuddet, der blev serveret for min medrejsende, smagte upåklageligt af lækker, sund, frisk og glad fisk, der havde boltret sig i Limfjordens vande.

Jeg selv havde lyst til en burger. Burgeren jeg fik, var efter mine smagsløg uspiselig. Den smagte, som om koen havde haft et fesent liv bag tremmer, livløst. Jeg lod min rejseven smage, inden jeg klagede. Han syntes også, at kødet smagte underligt og af ingenting. Selvom han, for at få fred, normalt aldrig giver mig ret.

Tjeneren ville, efter noget korrespondance med baglandet, ikke bytte retten. Til gengæld kunne jeg få noget andet, og betale for det oveni. Jeg sagde nej tak, da jeg ikke ville betale for to retter, og risikere at den anden ret heller ikke smagte godt.


Personalet undskyldte, og var pinligt berørt over hans opførsel. De sagde, at sådan var han.


Så blev jeg tilbudt en snak med kok-og ejer, ude bagved i køkkenet. Normalt plejer kokken at komme til bordet, men jeg gik fortrøstningsfuldt derud.

Jeg blev spurgt til problemet med kødet, men inden jeg overhovedet fik sagt andet end vand, fik jeg en 3-stjernet Michelin overhaling. Den fik jeg af en, hummerrød og rasende, kok- og ejer, i en person. Denne havde modtaget retten, skåret kødet og smagt på burgeren.

Med diktatorisk autoritetsargumenteren blev jeg fortalt, at der var garanti for, at kødet smagte godt.

Jeg forklarede ham, at jeg havde fået mange burgere. Også rundt omkring i verden, og selv på McDonalds. Men aldrig før havde jeg fået sådan en elendig, fesen og kedelig burger. Den smagte af uspiselighed.

Jeg fortalte ham så, at han kunne fjerne kødet og lade tomat, brød, bacon og salatblad blive tilbage.

Jeg blev ubehageligt tilpas over at blive skældt hæder og ære fra, og over at blive kaldt uforskammet, fordi jeg ytrede mig om kødets ringe kvalitet.

Udover dette, fik jeg på forhånd akut et natteligt mareridt. Det fik jeg, fordi vi også havde bestilt og betalt for en overnatning, hos den kokketrold og ejer af etablissementet.

Jeg satte mig tilbage, i den ellers flot indrettede restaurant, og havde mistet appetitten.

Herefter bestilte jeg nogle småkager og kaffe, i stedet.

Personalet undskyldte, og var pinligt berørt over hans opførsel. De sagde, at sådan var han. Som et trøsteplaster fik jeg, af hans venlige ansatte, slettet min regning. Både for burger, kaffe og småkager.

Vi overnattede. Og heldigvis slumrede kok-og ejer om morgenen, og stod derfor ikke for morgenbuffet.

Da jeg kom hjem, skrev jeg et klagebrev til ham, fra 'Djævleøen'.

Jeg skrev, at jeg forstod hvorfor han ikke ville tage en samtale foran de andre gæster, når han var så kolerisk, diktatorisk og hysterisk.

Jeg skrev, at gæster akut ville miste appetitten, hvis de efter ikke kunne spise hans håndskårne selvsmagte kød, ville blive præsenteret for hummerrød og rasende kok- og ejer.

Jeg fortalte ham også, at hans medarbejdere havde undskyldt hans pinlige opførsel, og at de uden hans accept havde slettet regningen.

Jeg skrev til ham, at han skulle ransage sit liv lidt, og behandle gæster ordentligt i fremtiden. Også selvom der kom en klage.

Til sidst forklarede jeg, at det jo ikke personligt var ham jeg anfægtede, men det dårlige kød. Og at han til gengæld sørgede for, at det blev en meget personlig dårlig oplevelse, der kostede cirka 2000 danske kroner. Inklusive overhaling og overnatning.

Jeg fik en mail fra ham, med et indhold, der trods alt rådede bod på oplevelsen. Men indrømmelser angående burgerkødets dårlige smag, forbliver over hans lig.

Der findes måske bare typer, der er så ærekære, at et økonomisk pres og en klage fra en tilfældig Københavnersnudegæst, udløser Pandoras Box.

Ellers er der virkelig skønt på Mors, hvor mine oldeforældre kommer fra.

Når jeg i dag kigger på restaurantens hjemmeside, ser det trods alt ud som om, at der kommet ny ejer i mellemtiden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
KRIMI

Helten bor i gaden med den grumme historie

112

Peter Madsen erkender at have fået hjælp til flugt

Debat

Øget fokus på entreprenørsvigt

Alarm112

Peter Madsens flugtforsøg: Truede med bombeattrap og hoppede ind i hvid varevogn

Annonce