Annonce
Hjælp

Tomme flasker og dåser: Giver flere penge til trængte børnefamilier

Foto: PR
Annonce

I kølvandet på corona-pandemien væltede der også en næstekærlig bølge ind over danskerne, der i stor stil bakkede op om erhvervsdrivende, arbejdsløse og lokalområdet.

Om det også er det, der har gjort sig gældende i hovedstadens Irma-butikker, er ikke til at sige.

Men ikke desto mindre har 50 procent flere doneret deres flaskepant fra første marts til og med juni sammenlignet med sidste år.

Hos Irma er de glade og stolte over, at så mange har valgt at donere pantpengene til Mødrehjælpen i stedet for at bruge dem selv.

- Jeg glæder mig over, at flere trængte børnefamilier dermed kan få den hjælp, de har behov for, siger direktør i Irma Søren Steffensen i en pressemeddelelse.

Han og Irma forklarer selv den øgede trang til at støtte et godt formål med, at flaskeautomaterne er blevet prydet med børnetegninger fra børn, som selv har haft glæde af Mødrehjælpens arbejde.

- Det er en form for kommunikation, der går i hjertet på os, siger direktøren.

Hos Mødrehjælpen er de også glade. Alene i år har Irmas kunder nemlig doneret mere end 600.000 kroner.

- Tusind tak for støtten! Det er virkelig fantastisk, at I bakker op om de børn og forældre, der har brug for professionel hjælp og støtte fra vores socialrådgivere, psykologer, børneterapeuter og jurister til at komme videre i livet. Det er vi virkelig stolte over og taknemmelige for, siger direktør i Mødrehjælpen, Ninna Thomsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Nørrebro

Lav vandstand i Sortedams Sø

Annonce
Forsiden netop nu
Nørrebro

Sommerlarm vækker politikerne

Nyfødte

Her er de mest populære navne i hovedstaden

Annonce