Annonce
KøbenhavnLIV

Ud med 'Mormors kolonihavehus' - ind med 'Langebro': Ny højskolesangbog er på gaden

Isam B's 'Ramadan i København' er en af de nye sange i Højskolesangbogen. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Farvel til 'Mormors Kolonihavehus' og Shu-Bi-Duas danmarkssang. Goddag til Gasolins 'Langebro' og Isam B's 'Ramadan i København'. Den nye højskolesangbog er udkommet.
Annonce

Når der til sommer igen - forhåbentlig - er maratonsang i Vartovs gård, bliver det med en ny sangbog i hånden. I dag, torsdag, udkommer den 19. udgave af Højskolesangbogen med i alt 601 sange. 151 af dem er nye, og 122 sange fra den seneste udgave er vejet og fundet for lette til den nye udgave.

Fremover må du spejde forgæves i Højskolesangbogen efter Erik Clausen og Leif Sylvesters 'Mormors kolonihavehus' fra 1978, som Eva Madsen udødeliggjorde. Og også Shu-Bi-Duas danmarkssang, hvor solen stiger op over bilkirkegården, er blevet fravalgt. 'Friheden flyver', 'Den sømand, han må lide' og 'Jeg er træt og går til ro' er andre sange, som er blevet luget ud.

Til gengæld er der blevet plads til Anne Linnet-hittene 'Barndommens gade' og 'Forårssang', Gasolins 'Langebro', Kim Larsens 'Jutlandia' og Harald Bergstedts 'Solen er så rød mor' - for blot at nævne en håndfuld af de ørehængere, der er optaget i bogen.

Annonce

Sommertradition

Maratonsang i Vartovs gård er en sommertradition på årets længste dag, 21. juni, hvor der synges sange fra Højskolesangbogen fra morgen til aften. Det blev udsat i år på grund af corona-situationen og erstattet af en 'halvmaratonsang' streamet fra Vartov.

Har du brug for at øve dig på de nye sange i Højskolesangbogen, kan du finde dem på Højskolesangbogens hjemmeside her, hvor du også kan læse mere om dem.

Annonce
Annonce
Byliv

Ved siden af: Meyers åbner forsamlingshus

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Byliv

Coronatest uden tidsbestilling

Annonce