Annonce
KøbenhavnLIV

Valby Hallens grå beton bliver til hip kunst

Henrik Sotens skitse. - Foto: PR

Vi kender det fra gavlmalerierne i Nordvest: Syv kunstnere skal de næste måneder ændre Valby Hallens triste facade med gigantiske vægmalerier.

Annonce

Idræts- og eventhallen på Julius Andersens vej i Sydhavnen vil gennemgå en markant forandring, når syv kunstnere i løbet af de kommende måneder skal sætte hver deres præg de udvendige rammer. Kurator og kunstsamler Jens-Peter Brask står bag idéen om at lade en gruppe kunstnere give stedet et nyt udtryk:

»Valby Hallens betonfacade har aldrig været særlig pæn, og jeg ønsker at skabe en helt ny stemning i den del af København. Den kunstneriske udsmykning skal tiltrække beboere og besøgende og gøre Valby Hallen og området til et sted for samtidskunst og nutidig kulturel inspiration,« forklarer Jens-Peter Brask, som også står bag tilblivelsen af 16 gavlmalerier på Møntmestervej og Rentemestervej i Københavns Nordvest-kvarter.

Annonce

Dansk og udenlandsk

Projektet støttes økonomisk af Københavns Kommunes Legat til Stadens forskønnelse og almene bedste, og til opgaven har Jens-Peter Brask udvalgt de syv kunstnere, fire udenlandske og tre danske: Anthony Miller, How and Nosm, Andrew Schoultz og Jane Corrigan, Kinga Bartis, Anna Stahn og Henrik Soten.

»Kunstnerne er udvalgt ud fra de skitser, de har præsenteret, og de er kendetegnet ved deres forskellighed – både når det gælder deres kunstneriske udtryk og deres baggrund. De er forskellige steder i deres kunstneriske karriere. Anna Stahns karriere er først lige begyndt herhjemme, mens graffititvillingerne How and Nosm har markeret sig i New York siden 1980-erne,« fortæller Jens-Peter Brask.

Annonce

En hip Valby-hal

Inspirationen til at skabe kunst i bymiljøer har Jens-Peter Brask fundet i byer som Berlin og Miami:

»Bydele som Schöneberg og Wynwood- kvarteret er blevet store attraktioner pga. områdernes koncentration af street art. Street arten har løftet områderne fra at være nedslidte bydele til attraktive kunstmekkaer.

Jeg håber, at udsmykningen af Valby Hallen kan være med til at koble hele Kulbanekvarteret til resten af København og dermed give området et løft,« siger Brask.

Både Valby Hallens øst- og sydvendte del vil blive udsmykket, og projektet er støttet af Københavns Kommune. Malerarbejdet påbegyndes af Henrik Soten 4. maj og afsluttes i løbet af efteråret, når corona-situationen tillader det.

Valby & Kongens Enghave Bladet følger transformationen tæt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Ærgerligt med fugleøen

Annonce
Forsiden netop nu
Jul

Så kom julestemningen til Vanløse

Erhverv

Synoptik åbner ny butik

Jul

Jul i Kronen. Få et overblik her

Debat

Vanvidsbilisme skal straffes langt hårdere

Trafik

Find én fejl

Byrum

En ring af lys skal samle Nordvest

Annonce