Annonce
Erhverv

Virksomhed åbner igen med et brag: Tilbyder oplevelse for over 10.000 udsatte familier

GoBoat har netop åbnet op for den 8. sæson i Københavns Havn - og i relation hertil giver de en håndsrækning til udsatte familier. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix


De nye lempelser af coronarestriktionerne har gjort det muligt for virksomheden GoBoat at tilbyde oplevelser til søs igen i Københavns Havn.

Som et led i åbningen inviterer de over 10.000 udsatte familier på en gratis sejltur via hjælpeorganisationerne KidsAid, Ungdommens Røde Kors, Mødrehjælpen og Dansk Folkehjælp. Tilbuddet gælder frem til 25. marts, og hjælpeorganisationerne bestemmer, hvem der får muligheden.

- Hverdagen har siden pandemiens indtog i Danmark ændret sig for samtlige danskere, men for udsatte og fattige familier har den nye hverdag været særlig hård. Dansk Folkehjælp glæder sig over samarbejdet med GoBoat, der giver udsatte børnefamilier et afbræk fra hverdagen og en oplevelse, som de ellers ikke ville have økonomisk mulighed for, påpeger Klaus Nørlem, generalsekretær hos Dansk Folkehjælp, i en pressemeddelelse.

GoBoat vil sørge for at gøre oplevelsen sikker ved at overholde coronarestriktionerne og anbefalingerne. Man må eksempelvis være maks fem personer i en båd, og der vil være afspritning af bådene før brug. GoBoat anbefaler, at bookingerne foretages online.

Læs mere på goboat.dk.

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
BYLIV

Nu er kendt værtshus sat til salg i Nyhavn

Debat

Dæksler og riste hærger cykelstierne

Annonce