Annonce
Corona

Voldsomt smitteudbrud blandt personalet på Bispebjerg Hospital

Stort smitteudbrud på Bispebjerg Hospital. Personen på billedet har ikke noget med den aktuelle situation at gøre. Arkivfoto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix)
Annonce

Så er turen kommet til Bispebjerg Hospital. Her er 33 personer blandt det lægefaglige personale på hospitalets hjerteafdeling konstateret smittet med covid-19, fremgår det i en artikel på Berlingske.dk

- Vi har haft et større smitteudbrud blandt personalet i Hjerteafdelingen på vores hospital. Udbruddet kan formentlig føres tilbage til én patient. I alt er 33 medarbejdere smittet med covid-19 i afdelingen, skriver hospitalets vicedirektør, Kirsten Wisborg, i en e-mail til Berlingske.

I følge Kirsten Wisborg er personalet testet flere gange. Mange af medarbejderne har ikke udvist symptomer på trods af positiv test. Det lægefaglige personale er løbende blevet testet, siden man i første gang blev bekendt med smitteudbruddet, hvilket skete i sidste uge.

Hun oplyser samtidig, at man har testet samtlige patienter på afdelingen, og at der er konstateret smitte blandt seks patienter. Kirsten Wisborg forsikrer, at man har overholdt de gældende restriktioner i afdelingen.

Hospitalet oplyser, at man ikke er afbemandet på afdelingen på nuværende tidspunkt, da man har fået hjælp fra medarbejdere i Hjertelaboratoriet og hospitalets vikarkorps.

Bispebjerg Hospital er ikke det eneste hospital, som er blevet ramt af covid-19 smitte. Også Sjællands Universitetshospital i Roskilde var ramt af et stort smitteudbrud. Her blev 11 patienter og seks medarbejdere testet positive for covid-19 i sidste uge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Bageri åbner pop-up i Det Kongelige Teater

Klumme

Ventetiden er til visioner

Annonce