Annonce
Kerteminde Ugeavis

BR66 hædret med Fynske Idrætforbunds idrætsforeningspris

Allan Thomsen, BR66 Langeskov er en af kommunens værdifulde frivillige. Arkivofoto

Formand Allan Thomsen og Claus Schmidt modtog forrige lørdag den fornemme pris ved fejringen af årets fynske idrætsfolk i Odense Idrætspark

Annonce

Sportsmanden, idrætslederen og politikeren 56-årige Allan Thomsen fik sammen med håndboldafdelingens formand Claus Schmidt fortjent både pris, hædrende ord og klapsalver ved uddelingen af idrætsprisen.

Hvorfor netop BR66 og Allan Thomsen?

Spørgsmålet til hovedformanden for BR Allan Thomsen bliver besvaret med en række overbevisende argumenter for, at BR66 var en værdig prismodtager.

- "De glade Unger" med idemanden Claus Schmidt. Nu en ny afdeling, +18 af "De glade Unger". Dame-og herrefynsseriehold i håndbold, mange ungdomshold i håndboldafdelingen. Medlemstallet i gymnastikforeningen er stigende. Nu også med e-sport på programmet, siger Allan Thomsen med stolthed om klubbens mange aktiviteter.

- Vi er synlige i området med masser af aktiviteter ud over det sportslige, for eksempel juletræsfest med cirka 230 deltagere, salg af juletræer med mere, alt styret af en bestyrelse på 10 plus underudvalg.

Hvordan når du at passe dit arbejde, være i byrådet for Borgerlisten og inspirerende formand for en aktiv forening?

- Jeg uddelegerer alt. Som formand skal jeg passe på ikke at tage praktisk ansvar for større opgaver.

Jeg ved, at du har været træner, leder og formand i næsten 40 år. Hvorfor?

- Jeg har selv nydt at være aktiv idrætsudøver. Jeg glæder mig over at være med til at skabe gode rammer for andre. For mig har det stor værdi at være med i en forpligtende forening og ikke mindst det sociale liv i og omkring en forening, der gnistrer af liv, pointerer en af kommunens meget vigtige frivillige medspillere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde Ugeavis

At blive voksen

Annonce