Annonce
Kerteminde Ugeavis

Coronaen sætter gang i ombygning: Kulturhus Fjorden gøres klar til 10. klassescenter

I Kulturhus Fjorden skal der nu gøres plads til 10. klassescentret, der rykker fra Munkebo til Kerteminde. Pr-foto
Når der alligevel ikke er nogen, der bruger Kulturhus Fjorden for tiden, kan Kerteminde Kommune ligeså godt gå i gang med at gøre lokaler klar til, at 10. klassescentret kan rykke ind.
Annonce

Kerteminde: Økonomiudvalget i Kerteminde Kommune traf på sit seneste møde den endelige beslutning om, at foreningslokalerne i Kulturhus Fjorden inddrages til 10. klassescenter.

Da alle foreninger i øjeblikket - på grund af coronavirussen - ikke bruger lokalerne på Kulturhus Fjorden, er det besluttet, at ombygningen skal gå i gang med det samme.

Det betyder, at det ikke længere er muligt at bruge lokalerne 1, 2 og 3 på Kulturhus Fjorden.

Jens Gantriis, der er leder af Frivilligcenter Kerteminde, som i øvrigt også holder til i Kulturhus Fjorden, håber, at det er muligt at være klar med nye lokaler til foreningen til 1. september.

Han fortæller, at frivilligcentret hurtigst muligt vil indkalde alle til informationsmøde om de nye lokaler, så alle foreninger, der har booket lokaler til efter sommerferien, vil få klarhed over, hvor de skal være.

Da centerlederen godt ved, at der vil være noget praktik forbundet med at skulle rykke ud af kulturhuset, skal foreningerne blot smide ham en mail eller give ham et ring, så kan der findes en løsning på, hvordan foreningerne kommer ind - eksempelvis for at tømme skabe.

Annonce

Stor byggekabale

Flytningen af 10. klassescentret i Munkebo er en del af en større kommunal lokale-kabale.

Kerteminde Kommune skal nemlig slanke sig på antallet af kvadratmeter. De ansatte skal samles på mindre plads for at spare på driften.

Langeskov og Munkebo Rådhus er blevet solgt. Langeskov Rådhus bliver nu til ældreboliger, mens der skal være hotelværelser i Munkebo Rådhus.

Munkebo Bibliotek rykker over i Munkebo Forsamlingshus, og forsamlingshuset rykker ind i 10. klassescentrets festsal.

10. klassescentret rykker til Kerteminde, og for at de kan være der, skal Børnehuset Fjordvang flytte ud i en pavillion.

Annonce
Annonce
Kerteminde Ugeavis

Ny udstilling i Galleri KiK

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde Ugeavis

Sensommerjazz på Anexet

Annonce