Annonce
Kerteminde Ugeavis

Debat: Alle synger med på denne falske kvælstof-melodi

Arkivfoto: Michael Bager

Læserbrev: Igennem nogle dage har der været en voldsom forargelse over, at Lindø har købt noget landbrugsjord på Dræby Fed, som Kerteminde kommune tilsyneladende havde planer om at oversvømme, lidt à la Gyldensten Strand. I den forbindelse blev det nævnt, at fjorden ville blive sparet for en udledning af 2539 t kvælstof om året, hvilket dog senere blev rettet til 2539 kg om året.

Det er efterhånden blevet sådan, at alle fra politikere og nedefter synger med på denne falske kvælstof-melodi. Forsangeren er en professor på Aarhus Universitet, som ved at erkende sin fejltagelse vil lide et større ansigtstab end en kinesisk præsident, der kører igennem København og ser demonstranter med tibetanske flag.


Annonce

Derfor er det en win-win-win-wim-win-situation, at det er gået, som det er.


Det har siden 1934 været påvist, at havmiljøet selv opretholder en balance mellem næringsstofferne, kvælstof og fosfor (Redfield konstanten N/P 7/1). Da der på grund af årtiers udledning af renset og urenset spildevand fra Odense og omegn er en kæmpe bank af fosfor i Odense Fjord, vil det derfor kun forværre tilstanden at stoppe landbrugsdriften på Dræby Fed.

Derfor er det en win-win-win-wim-win-situation, at det er gået, som det er: 1. Lindø får albuerum. 2. Lodsejerne får solgt jorden og kan stadig drive den jord, Lindø ikke bruger. 3. Fjorden vil stadig få tilført det livgivende kvælstof. 4. Naboerne slipper for en invasion af turister, der som på Gyldensten Strand valfarter ud for at se en oversvømmet pløjemark. 5. Og ikke mindst spares 11. mill. offentlige kroner på et nytteløst projekt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde Ugeavis

Restaurant investerer i food truck og frygter genåbning i maj: - Det forventes jo, at jeg skal til at stå og gøre politiets arbejde

Kerteminde Ugeavis

Revyskuespiller med en baby på fem en halv uge og snart en premiere: - Jeg kan da godt mærke, at den her 40-årige krop kunne trænge til en lur

Annonce