Annonce
Kerteminde Ugeavis

Debat: En tilføjelse fra Malte Jäger om besparelser - og lidt om retningslinjer for læserbreve

Malte Jäger, valgt for Nye Borgerlige til Kerteminde Byråd. Arkivfoto: Rasmus Henriksen

Et svar fra lokalredaktøren fremgår i bunden.

Læserbrev: Kerteminde Kommune har pludselig opdaget, at den har brugt 6.7 millioner kroner for meget.

Næsten hele byrådet har derfor valgt at skære på blandt andet kommunens skoler. Ét parti sagde nej: Nye Borgerlige. Læs lige igen: Byrådet i Kerteminde har brugt for mange penge. Byrådet i Kerteminde gennemfører derfor besparelser på skolerne. Kun Nye Borgerlige sagde nej til det.

Annonce

Det var den primære historie i byrådet i Kerteminde forleden. Og det var i øvrigt også det, jeg skrev et læserbrev til Fyens Stiftstidende om for en uges tid siden.

Dengang sagde din lokale avis, Fyens Stiftstidende, nej tak til læserbrevet, hvor jeg beskrev, hvad der var sket, og hvordan jeg ville finde pengene. Alligevel vælger Fyens Stiftstidende at lave en historie, hvor det ser ud som om, at det vigtigste er, at byen borgmester mener, at jeg har misforstået noget. Det har jeg ikke.

For en måneds tid siden sagde den socialdemokratiske borgmester, at Kerteminde Kommune havde så mange penge i kassen, at kommunen skal begynde at investere mere livligt med borgernes penge.

Alle sagde ja. Jeg sagde nej. Et par uger efter opdager samme byråd, at der er brugt 6.7 millioner kroner for meget, så der nu pludselig skal spares en masse penge – blandt andet på skolerne. Kun Nye Borgerlige sagde nej til at spare på skolerne for at løse, at politikerne havde brugt for mange penge.

Jeg håber, at jeg får lov til at få dette læserbrev i den lokale avis denne gang, når nu denne del af historien bliver udeladt i journalistens artikel. Jeg kan sagtens skrive meget længere om det, men så bringer avisen det åbenbart ikke.

Svar fra lokalredaktør i Kerteminde, Rasmus Henriksen: Kære Malte Jäger. Du får dette læserbrev i avisen, fordi det overholder vores retningslinjer, som vi har oplyst dig flere gange og som gælder for alle. Vi bragte ikke dit seneste læserbrev, da det var på mere end 4200 tegn, hvilket overskrider grænsen på 1500 tegn. Derfor fortalte vi, at du skulle korte det ned. Siden hørte vi ikke fra dig.

4200 tegn vil optage tæt på en hel side i avisen, som vi også gerne vil fylde med andre gode ting. Redaktionen sætter stor pris på læserbreve, og vi bringer så mange, vi kan. Så har I kære læsere noget på hjertet, så skriv det meget gerne til kerteminde@fyens.dk - men vi bringer det altså kun, hvis det er 1500 tegn eller under og desuden ikke er injuriende eller racistisk.

Annonce
Kerteminde Ugeavis

Ladbykongen sætter alle sejl

Annonce
Kerteminde Ugeavis

Forårskoncert med Danmarks Underholdningsorkester

Annonce
Kerteminde Ugeavis

Seebach Band i Munkebo

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde Ugeavis

Fra Nørrebro til det enkle liv på landet: Familie dyrker giftfrie grøntsager til hele lokalområdet på genboens eng

Kerteminde Ugeavis

Kerteminde Apotek tester hørelsen gratis

Kerteminde Ugeavis

Vellyd på Munkebo Bibliotek

ERHVERV

Bladt-chef om nyt center på Odense Havn: - Man skal være varsom med at kalde noget historisk, men

Kerteminde Ugeavis

Mød Sigurd Barrett ved Torvet i Kerteminde

Kerteminde Ugeavis

Autocamperne kan roligt køre til Kerteminde: Der er intet ulovligt i kommunens udlejning af pladser

Kerteminde Ugeavis

Dorthe og Anne Grete holder fanen højt i Galleri KiK

Kerteminde Ugeavis

Strandfitness på Nordstranden i Kerteminde

Kerteminde Ugeavis

Pelle blev født i Kerteminde

Kerteminde Ugeavis

Great Northern er i centrum for stort show: 800 kan være med til at hylde Dronning Margrethe

Kerteminde Ugeavis

Hvorfor springer direktøren altid i vandet?

Kerteminde Ugeavis

Se video - Lou danser sig ind på særlig uddannelse: Det har kostet adskillige afslag til fester

Annonce