Annonce
Kerteminde Ugeavis

Derfor vrimlede det med TV-folk: Danmarks første konge kan ligge på Fyn - Vi kan næsten ikke få armene ned

For Claus Frederik Sørensen og Ane Damgaard Jepsen på Vikingemuseet Ladby betyder det meget at høre fagfæller i DR2-serien sige, at det var en konge, der lå i vikingeskibsgraven ved Ladby. Foto: Mette Louise Fasdal
I DR2-serien "Gåden om Danmarks første konge" kommer historiker og vært på programmet, Cecilie Nielsen, i det tredje afsnit til Vikingemuseet Ladby ved Kerteminde, hvor nogle af sporene fører hen.

Ladby: - I kan jo ikke sige "konge," når I ikke ved, om han var en konge.

Sådan har Vikingemuseet Ladby i mange år hørt folk sige om det, der er museets hovedattraktion, vikingeskibsgraven, som også benævnes Ladbykongens grav, og som blev fundet i 1935. Arkæologiske undersøgelser har fastslået, at vikingeskibet omkring 925 efter Kristus blev trukket på land, og den døde mand blev gravlagt i skibet i en høj sammen med sine heste, hunde og andet kostbart gods. Og netop det kostbare gods, som der er fundet i graven, gør, at museumsfolkene på Ladby længe har været overbevidst om, at der er en konge, der er blevet begravet her.

På landsdækkende tv siger fagfæller nu også, at det er en konge, for de fund, der er gjort, hører til den øverste samfundsklasse i denne tidsalder.

Annonce

- Vi kan næsten ikke få armene ned, for det er jo det, vi har arbejdet målrettet på, fastslår Claus Frederik Sørensen, der er leder af Østfyns Museers arkæologisk afdeling og Vikingemuseet Ladby.

Ved Ladby kan man træde lige ind i mørket og opleve Ladbyskibet, som er Danmarks eneste vikingeskibsgrav. Foto: Østfyns Museer

Var den første konge i Ladby?

Ladbykongens grav har netop været med i et afsnit af DR2-serien "Gåden om Danmarks første konge."

Den danske kongerække starter med Gorm Den Gamle, men vi ved i virkeligheden ikke ret meget om ham, så hvorfor starter kongerækken egentlig dér? Og kan det passe, at der ikke findes danske konger før Gorm?

I DR2-serien tager vært, historiker Cecilie Nielsen, ud på en jagt for at finde frem til Danmarks første konge. Det er en jagt, der er fyldt med udfordringer og en modstander, der forsøger at sløre fortidens spor. Men det er også en jagt, der fører Cecilie rundt i landet til nogle af de store arkæologiske opdagelser, legendariske fortidslevn og ældste historiske kilder.

I skibsgraven er der skeletter af 11 heste, som Ladbykongen har fået med sig. Foto: Østfyns Museer

I det tredje afsnit, hvor Cecilie Nielsen besøger Ladby og taler med museumsinspektør, Ane Damgaard Jepsen, falder brikkerne i puslespillet om den danske kongerække langsomt på plads, men der venter også en overraskelse, som med ét gør jagten på Danmarks første konge meget vanskeligere. For nogen har sløret fortidens spor og manipuleret med fortællingen om kongemagt i Danmark. Graven i Ladby er nemlig blevet plyndret få år efter, at Ladbykongen blev gravlagt omkring 925, og der er heller ikke nogen afdød i graven.

Vi oplever, at der kommer folk fra hele verden for at se stedet her. I mellem jul og nytår kan du gå rundt her, og så er det pludselig italiensk, der bliver talt ved siden af det.

Claus Frederiksen Sørensen, leder af Vikingemuseet Ladby

Det er en mulighed, at en ny hersker – måske Harald Blåtand, der ”samlede sig al Danmark og Norge," som han skriver på den store runesten i Jelling - har ønsket at skænde den gamle magthavers grav og eftermæle.

Den teori luftes blandt andet i tv-serien.

Annonce

Internationalt format

For Vikingemuseet Ladby betyder det meget at medvirke i programmet, for skibsgraven er Danmarks eneste fra vikingetiden og en attraktion med internationalt format - nærmest som Leonardo da Vincis maleri "Mona Lisa" på Louvre i Paris og Tutankhamons grav i Egypten.

Det vil museet naturligvis gerne gøre opmærksom på, så flere lægger vejen forbi, og det gør mange da også.

- Vi oplever, at der kommer folk fra hele verden for at se stedet her. I mellem jul og nytår kan du gå rundt her, og så er det pludselig italiensk, der bliver talt ved siden af det, fortæller Claus Frederik Sørensen med et smil.

I årevis har museumsfolkene i Ladby arbejdet for at formidle historien om manden i skibsgraven og har anstrengt sig for at bygge en verden op omkring ham. For selv om, der ikke var nogen afdød i graven, er de ikke i tvivl om, at det var en mand, der blev stedt til hvile der i gravhøjen - med den yderst centrale placering i det, der betegnes som hans rige. For de skrøbelige efterladenskaber fra graven, som også er udstillet på museet, indikerer, at der er tale om en mand.

Denne del af en hundesnor er også med i DR2-serien. Foto: Østfyns Museer

På Vikingemuseet Ladby har man valgt at kalde manden "Ladbykongen."

- Det kan lyde lidt småt, for Ladby er jo ikke så stort, men vi mener, at han har været stor og har haft jordbesiddelser andre steder her på Østfyn. Han har i hvert fald været konge for et folk, siger museumsinspektør, Ane Damgaard Jepsen, som også tror på, at det kan have været flere konger på det tidspunkt.

Alt tyder på, at der før Gorm den Gamle og før Harald Blåtands kristning af danerne har været en centralisering af magt i Ladby.

Annonce
Annonce
Kerteminde Ugeavis

Lars Høgh er død

Annonce
Annonce
Kerteminde Ugeavis

Debat: Sommeren tegner temmelig kaotisk med tabet af den store parkeringsplads

Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde Ugeavis

Marni gik i land for at komme tættere på sin syge kone: - Jeg ville have dårlig samvittighed, hvis jeg tog væk fra hende

Kerteminde Ugeavis

Musik og underholdning på Fjordly

Kerteminde Ugeavis

Julekoncert: Nordisk Jul på Larsen-museet

Kerteminde Ugeavis

Planteskolen har det fint trods høje energipriser: Men det kniber med de små røde tulipaner

Kerteminde Ugeavis

Har flettet 40.000 julestjerner på tre år: Nhi kom til Danmark som bådflygtning og har nu åbnet egen systue

Kerteminde Ugeavis

Debat: Kan man lave aftaler med De Konservative?

Kerteminde Ugeavis

Lise Nees synger en buket af julesange i seniorhøjskolen

Kerteminde Ugeavis

Disney Julekoncert 2021

Kerteminde Ugeavis

King Sushi-åbning forsinket - igen: Der mangler dimser

Kerteminde Ugeavis

Hemmelighedsfuld caféejer vinterlukker: Kom igen til foråret, der er nyheder i vente

Kerteminde Ugeavis

Debat: Hvordan kan Luunbjerg få endnu et ben at gnave?

Kerteminde Ugeavis

Bondemads brunkage-krans

Kerteminde Ugeavis

Debat: Kommunen bør anvende sin forkøbsret til at købe den gamle Netto-bygning til p-pladser

Kerteminde Ugeavis

Tina åbner klinik på sin landejendom: Nu mangler hun bare et behåret ben

Kerteminde Ugeavis

Foredrag: Den søde juletid blandt rå vikinger

Kerteminde Ugeavis

Hans sætter fokus på landsbyliv i 1800-tallets slutning

Kerteminde Ugeavis

Julekoncert med Odense Kammerkor

Kerteminde Ugeavis

Indendørs padelbaner åbner i Munkebo

Kerteminde Ugeavis

Debat: Er vi politisk/moralsk sunket en anelse?

Kerteminde Ugeavis

Restaurant gør status efter det første år: - Vi er parate til, at det værste kan ske

Kerteminde Ugeavis

Debat: Gør noget, før vandet kommer

Annonce