Annonce
Kerteminde Ugeavis

Drengedrøm går i opfyldelse: Gribben fra Kerteminde glæder sig til at spille for landsholdet

Oliver Christensen trådte sin barndoms fodboldstøvler i Kerteminde Boldklub. I 2019 blev han OB's faste målmand Nu er han udtaget til A-landsholdet. Privatfoto
Oliver Christensen er med, når landsholdet onsdag møder Sverige på Brøndby Stadion. Et kæmpe skulderklap, udtaler han.
Annonce

Kerteminde: Han har drømt om det, siden han trådte sin barndoms fodboldstøvler i blå-hvide farver på græsset i Kerteminde. At spille på det danske landshold.

Og nu er drengedrømmen tilsyneladende gået i opfyldelse for unge Oliver Christensen fra Kerteminde, som til daglig er OB's faste målmand. Han havde kun lige forladt banen søndag efter 3-1 nederlaget til Brøndby, før OB-træner Jakob Michelsen kunne overbringe ham en nyhed, der pyntede på humøret.

- Jeg fik besked i omklædningsrummet lige efter kampen mod Brøndby. Det betyder sindssygt meget. Det er et kæmpe skulderklap at blive udtaget til A-landsholdet. Det er noget, jeg har drømt om, lige siden jeg begyndte at spille fodbold, fortæller en glad Oliver Christensen.

Annonce

Nummer tre i køen

Landstræner Kasper Hjulmand har udtaget OB-målmanden som én af ni nye spillere i landsholdstruppen, fordi de danske landsholdsspillere, der til dagligt spiller i engelske klubber, i øjeblikket skal i 14 dages karantæne ved hjemrejse til England efter ophold i Danmark.

Der er dog stadig et stykke vej til målrammen under onsdagens kamp mod Sverige på Brøndby Stadion.

- Nu må vi se, om jeg skal i aktion på onsdag. Der er stadig to foran mig, og jeg er med som nummer tre, så der er stadig lang vej for mig til at komme med. Hvis jeg skulle være så heldig at få chancen, er jeg selvfølgelig klar til det. Ellers vil jeg bare tage turen som en lærerig tur og suge til mig og lære af nogen af Danmarks bedste fodboldspillere, fortæller han.


Hvis jeg skulle være så heldig at få chancen, er jeg selvfølgelig klar til det. Ellers vil jeg bare tage turen som en lærerig tur og suge til mig og lære af nogen af Danmarks bedste fodboldspillere.

Oliver Christensen


Han kender allerede flere af spillerne på A-landsholdet personligt.

- Jeg kender nogen stykker, der også har været med på U21. Jonas Older Wind, Anders Dreyer, Victor Nilsson og Mikkel Damsgaard. Så det bliver sjovt at komme tættere på holdet. Det bliver bare en fed oplevelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce