Annonce
Kerteminde Ugeavis

Fund fra Rørbæk: Amulet fra Middelalderen hjalp barnløse

Seniorforsker Lisbeth Imer fra Nationalmuseet og journalist Frantz Howitz studerer blyamulet. Foto: Amdi Wiil
Hvis en kvinde bar en blyamulet, som den der er fundet ved Rørbæk, så kunne den hjælpe hende med at blive gravid.
Annonce

Nordøstfyn: Mennesker taber, mister, gemmer og ofrer ting. Sådan har det været siden de ældste tider, og nu sætter Nationalmuseet fokus på fortællingerne bag nogle fantastiske danefæ i ti videoer. En af videoerne udfolder historien om en amulet, der er fundet af en detektorfører ved Kauslunde Å nær Rørbæk på Nordøstfyn. Den lille amulet er lavet af en plade af bly, som man i middelalderen indridsede nogle tegn på. En skriftlig kilde fra 1300-tallets England fortæller, at hvis en kvinde bar en sådan amulet, kunne den hjælpe hende med at blive gravid.

- Det har været vigtigt for alle mennesker at få børn den gang. Man skal tænke på, at vi er i en periode, hvor ægtefolk ikke arvede hinanden. Man arvede sine børn, og man arvede sine forældre. Så i den lige linje enten op eller ned kunne man arve. Hvis man som ægtepar var barnløs, og den ene part faldt bort, så forsvandt al ens ejendom simpelthen ud af hænderne på en, fortæller Lisbeth Imer i videoen.

Amuletten fra Røbæk. Foto: Amdi Wiil
Annonce

Besked fra fortiden

Hun er seniorforsker ved Nationalmuseet, og i videoen fortæller hun mere om, hvordan blyamuletten kunne hjælpe en familieforøgelse på vej. Den lille amulet er ikke den eneste af sin slags, som er fundet i området ved Rørbæk.

Seniorforsker Lisbeth Imer fra Nationalmuseet og journalist Frantz Howitz rejser i videoerne rundt i Danmark for at undersøge den spændende historie bag amuletten og de ni andre danefæ. Sammen med eksperter fortæller de to værter de fascinerende historier om, hvordan vores hverdag og samfund i dag er formet af fortidens opfindelser, beslutninger og hændelser.

Den unikke amulet kan desuden ses i danefæudstillingen ”Gemt, ofret eller tabt”, der åbnede 26. januar på museet Kongernes Jelling i Jylland.

Seniorforsker Lisbeth Imer fra Nationalmuseet og journalist Frantz Howitz med den specielle amulet til barnløse kvinder. Foto: Amdi Wiil
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde Ugeavis

At blive voksen

Annonce