Annonce
Kerteminde Ugeavis

Fynsk el-service er tredoblet på 15 måneder: Jørgens lys skal hjælpe med de lange, mørke arbejdsdage

Alle de ansatte går højt op i sikkerheden. Det lærer man efter at have fået stød et par gange, siger de. foto: Mikkel Støttrup
Jørgen Nagels firma, NagEL-Services, oplever et stort vokseværk på grund af en masse store erhvervsopgaver.

Rynkeby: - Jeg startede firmaet i 2009. Lige inden finanskrisen. Det var et fantastisk tidspunkt at starte en forretning, fortæller Jørgen Nagel, indehaver af firmaet NagEL-Services, med et sarkastisk grin.

Nu er det 12 år senere. Firmaet overlevede og voksede.

Bygningen i Rynkeby, som firmaet befinder sig i, er nærmest et stort værksted. Det er proppet med alle mulige værktøjer, kasser og sikkerhedshjelme. Der er travlt, og folk render rundt på den lille del af gulvet, som ikke bliver brugt til opbevaring. I bygningens baglokale er et lille rum, fyldt med computere og dokumenter. Skærmene lyser op, og man kan stadig høre arbejdet ude fra værkstedet.

Annonce
Værktøjet hænger på vægge og loft og ligger på gulvet. Foto: Mikkel Støttrup


Vores lys skal sørge for, at det ikke bliver så hårdt for dem.

Jørgen Nagel


Da det blev stiftet, hed firmaet Net og PC-Services og stod primært for PC-support til ældre. Den del af firmaet findes stadig, men nu er der kommet en del flere grene i firmaet.

Blandt andet arbejde med specielt lys og kæmpestore lagerhaller.

- Jeg startede med IT-support. Så uddannede jeg mig til el-installatør imens og skrev speciale i automatik. Da jeg så blev færdig tilbage i 2012, blev det også en del af firmaet, og der ændrede vi navnet til NagEL-Services, forklarer Jørgen Nagel.

Vokseværk hos de store firmaer

- Vi har fået meget arbejde her i de sidste 15 måneder. Vi er vel vokset med omkring 300 procent. Blandt andet har vi fået en masse arbejde fra et stort firma i Odense, som hedder Boka Group. Vi har lavet el-installationer i store lagerhaller og kontorområder for dem. Blandt 4000 kvadratmeters lagerhal. Vi har virkelig haft meget at se til, fortæller Jørgen Nagel.

Jørgen Nagel har seks ansatte. Fire svende og to lærlinger. Og han har brug for alle hænderne.

- Vi har mange opgaver. Vi har lige færdiggjort nogle af de helt store, men der er stadig en masse arbejde. Vi har arbejde indtil efter sommer, fortæller han smilende.

Ifølge 2 af hans ansatte, er Jørgen en meget hårdtarbejdende chef. Foto: Mikkel Støttrup

Jørgen Nagel vurderer, at omkring 70 procent af deres arbejde foregår hos store erhvervsfirmaer. Private kunder og it-support fylder stadig lidt. Hvad der ikke er noget af, er opgaver hos det offentlige.

- Vi er ikke de billigste. Vi er de bedste. Vi leverer så høj en kvalitet som overhovedet mulig. Det er det, som firmaer gerne vil have, og vi har mange kunder, som kommer tilbage. For det offentlige er det måske lige dyrt nok. Vi byder stadig på offentlige opgaver, men indtil videre har vi ikke vundet en eneste, fortæller Jørgen Nagel.

Annonce

Det unikke lys

Som el-installatører tænker folkene i NagEL-Services meget på, hvordan kunderne får den bedste service. Hvordan de kan lave de bedste installationer, samt hvad kunderne egentlig vil have. De job, de tager, skal skræddersys til kunderne, og det fører ofte til nye ideer.

- Vi er for nyligt begyndt at installere noget automatiseret lys, som fra morgentimerne og frem er tændt på en specifik styrke. Det skal gøre sådan, at der for eksempel i vintermånederne ikke vil være så trist og mørkt på et kontor. F.eks. har regnskabsfolk travlt i de måneder, og der kan være lange arbejdsdage. Vores lys skal sørge for, at det ikke bliver så hårdt for dem, fortæller han.

Jørgen Nagel og hans ansatte tænker meget over, hvordan de kan lave de her nye former for el-installationer, som skal kunne bidrage positivt til de ansatte, som hver dag skal gå i deres lys. En ting, de introducerede for nylig og er at finde i forskellige af deres nyere konstruktioner, er et helt specielt lysstyringssystem.

Det, som vi har arbejdet med her for nylig, hedder Lys-pse. Det er et særligt bevægelsessystem. Vi installerer det i et rum, og så lyser det op, præcis der hvor folk befinder sig, også hvis de er i bevægelse. Det er en helt speciel sensor, der meget præcist kan se, hvor der skal lyses, forklarer Jørgen Nagel.

Lige nu går det altså forrygende for NagEL-Services, og Jørgen Nagel ser frem til, hvad der vil ske efter sommer, når de fleste af de opgaver, som de er i gang med, er færdiggjort.

Annonce
Annonce
Kerteminde Ugeavis

Fodboldkamp lukkede cafe: Vi kunne ikke nå det hele

Annonce
Annonce
Kerteminde Ugeavis

Debat: Havnens folk må lave en søsætningsplan

Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde Ugeavis

25 år i Bygma: Jan slog til, da ønskejobbet blev ledigt

Kerteminde Ugeavis

Koncert på Anexet: Kom på en musikalsk rejse ind i dansk og svensk visetradtion

Kerteminde Ugeavis

Debat: Efter flotte tegninger - nu kommer reaktionerne på de alvorlige forringelser

Kerteminde Ugeavis

Kia klipper dig hjemme hos dig selv: På sigt vil hun få plejehjemsbeboere til at føle sig pæne

Kerteminde Ugeavis

Generalforsamling i Munkebo Biblioteks Venner

Kerteminde Ugeavis

Elsebeth har opfundet ny festival: Forventer at tiltrække folk fra hele landet med klang-terapi, yoga og krystaller

Kerteminde Ugeavis

Hans arbejder hurtigt: Sort ishus snart klar med is på stranden

Kerteminde Ugeavis

Grundlovsmøde med Kristendemokraterne

Kerteminde Ugeavis

Nu starter billetsalget til Hav(n)efesten

Kerteminde Ugeavis

Marsvin var et hit i 2020: Fjord & Bælt satte rekord

Kerteminde Ugeavis

Grundlovsmøde i Venstre

Kerteminde Ugeavis

Kræmmermarked vender retur og trykker startknappen i bund: - Lige nu bygger vi båden, mens vi sejler

Kerteminde Ugeavis

Kirsten Milo fylder 70 år: Den runde fødselsdag fejrer hun med en udstilling i sit galleri

Kerteminde Ugeavis

Debat: Vinteropbevaringspladsen er et håbløst projekt

Kerteminde Ugeavis

Stines tanke er at skabe en vild have ved 'Arnolds gård'

Kerteminde Ugeavis

Preben måtte pludselig opereres to gange i hovedet: Nu kæmper han med at holde styr på årstal og sit syn

Kerteminde Ugeavis

Lene lægger arm med EU og bureaukratiet: Sybergkvæg kæmper for at få lov til at aflive dyrene på marken

Kerteminde Ugeavis

Her kan du opleve sankthansbål (hvis vi må tænde ild): Vær forberedt på tæt lufttrafik af flyvende hekse

Kerteminde Ugeavis

Kerteminde Biblioteks Venner gør status på året

Kerteminde Ugeavis

Norden holder møde med ost, litteratur og musik

Kerteminde Ugeavis

Ny kunstudstilling i Galleri KiK

Annonce