Annonce
Kerteminde Ugeavis

Gøgen giver besked

Lucy Bergström, kulturformidler.
Annonce

Gøgen kalder med sin karakteristiske kuk-kuk fra skovkanten.

Denne længselsfulde lyd vækker glæde i mig, måske fordi det er et tegn på, at naturen stadig virker nogenlunde - trods menneskers indblandning. Gøgens livsstil er dog kritisabel, og at den stadig findes, siger noget om, at andre fugle stadig kan narres.

Som de fleste ved, bygger gøgen aldrig selv rede, men lægger ét æg i andre fugls redder. Det ligner de andre æg, er kun lidt større til trods for, at gøgen er meget større en de sangfugle, den snyder. Når gøgeungen er udklækket, smider den de andre unger ud af reden, så den kan få al maden selv. Denne meget usympatiske fugl har dog et smukt og særpræget kald, som har betydet meget for folk igennem tiden. Man har givet gøgens kald en varieret betydning, som vejrvarsel, besked på livets længde og meget andet.

For ca. 25 år siden satte jeg mig for at undersøge, hvordan min farfars barndom var. Han var fra Skåne og kom ud at tjene som niårig hos sin faster og onkel. Han trivedes, heldigvis og elskede at arbejde med heste.

Han fik også lov til at gå i skole, men ud over et par af hans hestehistorier, vidste jeg ingenting om levevilkårene i Skåne dengang. Jeg tog til hans fødeby, Båstad, og bænkede mig på biblioteket, hvor jeg læste bøger om livet på landet i 1880'erne. Blandt andet læste jeg, at i folkemunde hed det "Hvis en ung kvinde hører gøgen på fastende mave, vil hun komme galt afsted." Derfor gik malkepigerne altid med en bid brød i forklædelommen, så de kunne putte den i munden på vej ud til køerne. Der var mange andre mærkelige varsler, og jeg rystede på hovedet. Hvor var folk dog enfoldige dengang! Overtroiske som bare pokker.

Fornylig fortsatte jeg min folkloristiske undersøgelse, nu med hjælp fra Google. Det er vildt hvor mange betydninger, man tillagde gøgens kukken. Ifølge folketroen kunne man ved at lytte til gøgen efter sankthans få at vide hvor mange år, man endnu havde tilbage af livet (sandsynligvis ved at tælle hvert kuk). Under andre omstændigheder kunne landsbyens møer høre hvor mange år, de skulle vente på at blive gift. H.C. Andersen skrev "Af kukkeren jeg vide får, hvor mange kys og leveår. Kuk kuk, kuk kuk, faldera!" I Andersens tid kunne man åbenbart også tælle hvor mange kys, man ville få ved at lytte til "kukkerens" kald.

Aftenen før Kristi himmelfartsdag skulle man på Sjælland "maje sin rede" - altså pynte sengens hovedgærde med bøgegrene, fordi gøgen ellers ville bygge rede og efterlade sit skarn i sengen. Med denne skik tog man højde for gøgens forfærdelige måde at snyde sig til en plads i andre fugls reder. Man troede også, at hvis man stod under et træ, hvor gøgen sad og kukkede, kunne man få tre ønsker opfyldt, men kun hvis gøgen kukkede tre gange - hverken mere eller mindre.

Gøgen blev ikke kun konsulteret i private anliggender, men også hvad der gjaldt landbrug og vejrvarsling. Den rette tid for såning af byg var afgjort, når man hørte dens karakteristiske signal for første gang på året: "Kuk kuk! Så byg vel tyk! En tønde at begynde."

Man kunne også regne ud, hvornår høsten skulle gå ind ved at lægge mærke til gøgens adfærd: "Hvis gøgen kukker på bar kvist, bliver det en sen høst." Hvis man hørte gøgen fra nord, syd, øst eller vest, ville årets høst gå godt eller skidt på forskellige måder. Og det varsler varm sommer og regnfuld høst, hvis gøgen kukker efter sankthans.

Vi kan ryste på hovedet af disse overtroiske "regler", men det var andre tider dengang. De havde ikke vores videnskabelige indsigt og måtte ty til de tegn og varsler, naturen tilbød. Men jeg vil da gerne alligevel få tre ønsker opfyldt.....

Gøgens kukken har haft mange betydninger for folk gennem tiden. Arkivfoto
Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Seneste nyt

Annonce