Annonce
Kerteminde Ugeavis

Genfødt politisk forening

Rise Eskildsen, Munkebo, er netop blevet valgt som formand for KristenDemokraternes nye kommuneforening for Kerteminde/Nyborg. Arkivfoto: Frank Rasmussen
Annonce

Nordøstfyn: Forleden blev en ny forening født i Kerteminde. Ja, der var faktisk tale om en genfødsel, idet KristenDemokraterne ved en stiftende generalforsamling - virtuel naturligvis - den 9. februar fik en kommuneforening. Den nye forening dækker både Kerteminde og Nyborg kommuner.

Formand for foreningen blev partiets utrættelige forkæmper, Rise Eskildsen fra Munkebo. Næstformanden Margit Lund-Cramer er ligeledes fra Munkebo. I den nyvalgte bestyrelse sidder desuden Henrik Høberg fra Nyborg, medens Christian Emil S. Szilas-Hansen, Kerteminde, og Jørgen Østergaard Mortensen, Nyborg, blev suppleanter.

Hvem der kommer på stemmesedlen i Kerteminde Kommune bliver afgjort ved et virtuelt opstillingsmøde den 22. februar.

Hvis du er interesseret i at deltage i opstillingsmødet, skal du kontakte Margit Lund-Cramer på 06mcramer@kd.dk, så får du tilsendt et link.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce