Annonce
Kerteminde Ugeavis

Grillmad, rødspætter og rejer: Det spiser borgmesteren - og tidligere borgmestre - i sommervarmen

I sommervamrne rykker vi udenfor - også med måltiderne. Arkivfoto: Steen Heiberg
Annonce

Nordøstfyn: Hvad skal vi have i aften? Det er et spørgsmål, de fleste skal forholde sig til en gang om dagen. Men her i sommervarmen kniber det med lysten til at bure sig inde ved komfuret i timevis. Så kommer den gode sommermad på bordet. Men hvad er egentlig god sommermad.

Spørger man borgmester Kasper Olesen (S), så skal der gang i grillen.

1. Kasper Olesen (S): Hvidløg svøbt i bacon

Kasper Olesen (S) vil gerne have rødt kød på grillen. Arkivfoto: Yilmaz Polat

Spørger man borgmester Kasper Olesen (S), så skal der gang i grillen.

- Det er politisk ukorrekt, men jeg er altså meget til et stykke rødt kød også lidt ved siden af, og det kan enten være pølse, kylling eller kotelet, fortæller han.

- Men så skal der jo grilles grøntsager til, og der er masser af gode ting at hente ved vejboderne. Det kan være for eksempel asparges, majs eller de gode, friske unge hvidløg fra Skovløkke frilandsgrønt - med et stykke bacon om er sådan et hvidløg helt fantastisk.

Kasper Olesen tilføjer, at kan han finde en undskyldning, så skal de bearnaisesauce til, og den undskyldning behøver ikke engang at være god.

2. Else Møller (K): Rødspætter

For Else Møller (K) er der ikke noget mere sommerligt end stegt rødspætte med persillesovs. Arkivfoto: Jacob Vestervig

Tidligere borgmester Else Møller (K) vil have fisk på bordet: - Min yndlingsmad om sommeren må være stegte rødspætter med nye kartofler og persillesauce. Jeg har faktisk lige været nede ved Boesen og hente, for det skal selvfølgelig være friske Kerteminde-fisk, beretter hun.

- Fisk er bare så helt vidunderligt og så med frisk persille og nye kartofler til, så findes der da ikke noget mere dansk end det.

3. Hans Luunbjerg (V): Hjemmepillede rejer

Sommermad er for Hans Luunbjerg at pille sine rejer selv - med et glas rosevin til. Arkivfoto: Kim Rune

Tidligere borgmester Hans Luunbjerg synes, at noget af det mest sommerlige, han kan komme i tanker om, er et stykke mad med jomfruhummer eller friskpillede rejer.

- Når du sidder ude ved havebordet med sådan et stykke mad og et glas rosevin, så er det passende sommerligt. Men det skal være rejer, man selv har pillet. Der skal arbejdes lidt for føden, det er det halve af fornøjelsen.

4. Palle Hansborg-Sørensen (S): Kartoffelmadder og grillen

Grillen er tændt næsten hver aften hos Palle Hansborg-Sørensen, og der kommer blandt andet grøntsager på. Arkivfoto: Claus Thorsted

- Ja, lige nu står jeg med et stykke rugbrød med nye kartofler, spegepølse, ristede løg og lidt mayonnaise, og det er da sommerligt, siger tidligere borgmester Palle Hansborg-Sørensen (S); da vi ringer ham op.

- Men til aften, da er der tændt op i grillen, det gør vi stort set hver eneste aften, så vi kan være ude i den friske luft. Så er der ofte lidt kylling eller koteletter fra Hindsholmgrisen på risten. Og så selvfølgelig en masse salat, for salater i alle afskygninger hører sommeren til. Og så har vi sådan en bakke, vi lægger grøntsager på - peber, kartofler, løg eller hvad vi nu har - lidt olie og så på grillen med den.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde Ugeavis

At blive voksen

Annonce