Annonce
Kerteminde Ugeavis

Grundlovsceremoni i en coronatid: Marzenna fik statsborgerskab og hilst på særlig vis

Borgmester Kasper Olesen (S) stiller beredvilligt op til ekstra fotografering efter grundlovsceremonien og ses her sammen med Marzenna Rasmussen (tv.). Foto: Daniel Poulsen
Tirsdag eftermiddag afholdte Kerteminde Kommune den første grundlovsceremoni nogensinde i byrådssalen. Marzenna Rasmussen var en af de seks, der skrev under på dansk statsborgerskab.
Annonce

Kerteminde: Efter flere måneders ventetid fik Marzenna Rasmussen og fem andre endelig lov til at deltage i den grundlovsceremoni, der er det sidste skridt i at blive dansk statsborger. Tilbage i marts måned, hvor corona for alvor brød ud, var Marzenna Rasmussen, der kommer fra Polen, en smule skuffet, da den oprindelige ceremoni blev aflyst.

Hun har derfor ventet med længsel på dagen, hvor nye statsborgere underskriver en erklæring, hvor man lover at overholde dansk lovgivning.

- Jeg har ventet spændt på den her dag i lang tid, fortæller Marzenna Rasmussen, der til dagens ceremoni havde taget sin søn og to venner med.

Annonce

En ny hilsen

I forbindelse med, at statsborgere får tildelt deres statsborgerskab, har de to år til at deltage i en ceremoni, hvor der normalt uddeles håndtryk til borgmesteren. Til torsdagens ceremoni uddelte borgmester Kasper Olesen (S) i stedet en albuehilsen, der efterhånden er den nye normal indenfor hilsner.


Jeg har ventet spændt på den her dag i lang tid

Marzenna Rasmussen


Inden dagen har Marzenna Rasmussen været spændt på deltagerantallet af statsborgere, der ønsker et dansk rødbedepas, fortæller hun.

- Jeg har også tænkt meget på, hvor mange, der dukkede op til den her ceremoni nu, hvor der var 10 borgere i kommunen, der sidste år fik tildelt statsborgerskab.

Marzenna Rasmussen (til venstre) sammen med sin søn Jan Damm Rasmusen (nummer to fra venstre) samt to venner til torsdagens grundlovsceremoni. Foto: Daniel Poulsen

Borgmester Kasper Olesen har taget borgmesterkæden om halsen og for ham er det en særlig dag på kontoret, fortæller han.

- De er alle stolte, rørte og glade. Det er en markering og dejligt at få lov til at være en en del af et epokegørende øjeblik i nogle menneskers liv.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde Ugeavis

Ny udstilling i Galleri KiK

Kerteminde Ugeavis

Sensommerjazz på Anexet

Annonce