Annonce
Kerteminde Ugeavis

Hanne og Preben fejrer guldbryllup

Hanne Viby og Preben Nielsen, Holev, har guldbryllup fredag den 7. juni.
Annonce

Hanne Viby og Preben Nielsen, Holev, har guldbryllup fredag den 7. juni.

De mødte hinanden til et bal i Ullerslev Forsamlingshus i 1965. I 1966 flyttede Hanne til København for at læse til børneforsorgspædagog på Skovtofte Seminarium. Efter et højskoleophold i Slagelse flyttede Preben ligeledes til København i 1967. Det unge par boede ikke sammen, helt i tråd med datidens moral. Preben fik arbejde på Statens Forsøgsgård, Højbakkegård. I 1969 gik turen tilbage til Fyn, hvor de i juni blev gift og bosatte sig i Kerteminde.

Hanne begyndte som pædagog i Kerteminde Vuggestue og Preben arbejdede for Kerteminde Kommune . I årene 1970-76 fik de tre børn, Marianne, Annemette og Lars-Henrik, senere er fulgt syv børnebørn, nu i alderen 3-21 år.

I 1972 overtog de gården på Holevvej 36 i Marslev, - Prebens barndomshjem, hvor de aktivt drev landbruget og passede og udviklede besætningen.

Hanne og Preben er og har altid været aktive og flittige mennesker. I 1980 begyndte Hanne som pædagog i Børnegården i Kerteminde, hvor hun arbejdede til hun gik på efterløn. Preben blev i 1989 ansat hos frøfirmaet Dæhnfeldt, hvor han arbejdede til han ligeledes gik på efterløn. Sideløbende passede og drev de gården, til Lars-Henrik overtog den i 2003, hvorefter de flyttede til deres nuværende bolig på Mejerivejen i Marslev.

Preben finder stadig stor glæde ved at være en aktiv del af arbejdet på Holevvej.

Pensionistlivet leves og nydes, med fokus på og omsorg for hinanden og familien - børn, svigerbørn og ikke mindst de syv børnebørn.

Man går aldrig forgæves til Hanne og Preben, når der er brug for en hjælpende hånd, f.eks er de ofte på vej i bilen til døtrene på Sydfyn for at hjælpe med praktiske gøremål.

En central ting i Hanne og Prebens liv er det gode samvær i familien, en nærværende samtale ofte indeholdende et godt grin.

Omsorg og åbenhed karakteriserer Hanne og Prebens liv og livsindstilling og de har dermed skabt en tryg base for deres familie.

Hanne og Preben nyder hinandens selskab både som en del af det sociale liv i nærområdet, og på lange køreture og ferier rundt i Danmark, hvor bl.a. Vestkysten og Skagen er yndede rejsemål.

Hanne og Preben har fundet deres opskrift på det gode liv - en opskrift der har virket i mere end 50 år.

De fejrer deres guldbryllup med en fest for venner og familie lørdag den 8. juni i Holev Forsamlingshus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde Ugeavis

At blive voksen

Annonce