Annonce
Kerteminde Ugeavis

Havnefest rykkes ind på land efter hastemøde: Restriktioner har fået arrangørerne til at komme på en ny idé

Preben Frets, formand for Kerteminde Havnefest, tager nu ja-hatten på og lægger op til en anden slags fest end den, der plejer at finde sted på havnen i Kerteminde. Pr-foto
Folkene bag Kerteminde Havnefest har erkendt, at det bliver for omstændigt at holde en havnefest på havnen i år. Nu er de klar med et alternativ.

Kerteminde: - Så sejler vi igen.

Sådan lød det glade budskab fra formanden for Kerteminde Havnefest, Preben Frets, for et par uger siden. Her fortalte han tilfreds, at havnefesten efter et års pause igen finder sted i den første weekend af august.

Siden da er sket forskellige ting, som gør, at det er umuligt at gennemføre havnefesten på den måde, som folk kender den.

Annonce

- Vi regnede med, at forsamlingsforbuddet ophørte helt i august, men det gør det ikke, og datoen for, hvornår alle er vaccinerede, er også rykket, siger Preben Frets.

Derfor var der onsdag aften indkaldt til hastemøde, hvor de involverede parter blev orienteret om situationen.

- De restriktioner, vi står over for i august, betyder, at vi er nødt til at dele havnen ind i områder, hvor der må være 500 mennesker af gangen, og hvis vi forestiller os, at der kommer 5000 mennesker lørdag aften, er vi nødt til at have 10 indhegninger og 10 toiletvogne, og vi skal hyre vagter, der skal sørge for, at folk ikke kommer til at røre ved hinanden på tværs.

- Det bliver umuligt at løfte den opgave, siger havnefestens formand.

Havnefesten sletter n'et

Nu arbejder Kerteminde Havnefest på højtryk med et andet alternativ, hvor den første weekend i Kerteminde alligevel bliver festlig, fornøjelig og ”våd," mens alle restriktioner overholdes.


Vi har taget tyren ved hornene og sagt, at det bliver for omstændigt at lave noget på havnen, som vi plejer.

Preben Frets, formand for Kerteminde Havnefest


For havnefesten sletter n'et og bliver til en havefest, der rykker ind på det grønne område ved siden af roklubben. Her bliver der rejst et kæmpe telt med plads til 500 mennesker. Hele området bliver hegnet ind, og der kommer til at være et musikprogram med i alt fem koncerter.

- Jeg er sikker på, at der stadig vil komme mange mennesker hjem til Kerteminde den weekend for at være med til en stor havefest, siger Preben Frets.

- For havnefesten er jo det tidspunkt, hvor man kommer hjem for at mødes med gamle venner. I år kommer vi ikke til at tilbyde dem, at de kan købe billetter til en havnefest. Det bliver så en havefest i stedet.

Formanden for Kerteminde Havnefest fortæller, at billetterne til havefesten ved roklubben kommer i forsalg.

- Der bliver ikke noget salg på dagen, for så kan vi ikke styre, hvor mange mennesker der kommer ind.

- Ingen aner, hvordan verden ser ud om 14 dage eller om en måned, men nu er det sådan, vi har gjort det, forklarer Preben Frets.

- Vi har taget tyren ved hornene og sagt, at det bliver for omstændigt at lave noget på havnen, som vi plejer. Derfor synes vi, at vi var nødt til at finde på noget andet. Der bliver virkelig arbejdet hektisk på at stable en fest på benene.

Annonce
Annonce
Kerteminde Ugeavis

Foredrag: Søren Ryge gæster Birkende Forsamlingshus

Annonce
Annonce
Kerteminde Ugeavis

Lundsgaard Gods klar med endnu en festival: Efter en weekend med NU Festival rykker jazzen ind

Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde Ugeavis

Ny børnehave på vej: 36 millioner skal styrke børneområdet

Kerteminde Ugeavis

Husflid inviterer til en tur på rensningsanlægget

Kerteminde Ugeavis

Med luppen på Svenskekrigene

Kerteminde Ugeavis

Debat: Vi har ikke glemt støjen i Langeskov

Kerteminde Ugeavis

Debat: Er Henrik Madsen utilfreds med erhvervspolitikken i Kerteminde Kommune, skulle han tage en snak med Klavs Lauridsen

Kerteminde Ugeavis

Komikers 'karriere' som borgmester er slut: Han vender tilbage på én betingelse

Kerteminde Ugeavis

Årsmøde i ÆldreSagen Kerteminde lokalafdeling

Kerteminde Ugeavis

Sådan var barndommen på landet i 1950'erne: Historiefortæller Jens Peter tager dig med tilbage i tiden

Kerteminde Ugeavis

Mystisk skib set ud for Kerteminde: - Hvad filan laver de derude?

Kerteminde Ugeavis

Ladbykongens krigerweekend

Kerteminde Ugeavis

Fællessang i Kerteminde

Kerteminde Ugeavis

Lines hobby overtog hjemmet: Derfor var hun nødt til at begynde at sælge af det

Kerteminde Ugeavis

Debatskabende Kunst i Galleri KiK Kerteminde

Kerteminde Ugeavis

Planteskole blev rippet for specielle træer under corona: Folk ville være selvforsynende, hvis det hele 'brænder' på

Kerteminde Ugeavis

Debat: At de 41 virksomheder er utilfredse, kan man gøre noget ved

Kerteminde Ugeavis

Debat: Forretningernes kunder - ikke byrådet - afgør handlen i Kerteminde

Kerteminde Ugeavis

Debat: Vi sidder ikke på hænderne

Kerteminde Ugeavis

Debat: Vi er mange, der har noget imod konsekvens-blindhed

Kerteminde Ugeavis

Fjordens Dag ved Boels Bro

Kerteminde Ugeavis

Debat: Der er ingen quick fix

Kerteminde Ugeavis

Øv - På vej hjem fra bilforhandleren blev Nadias nye bil ridset af flyvende dæk fra en trailer: Nu efterlyser hun bilisten

Annonce