Annonce
Kerteminde Ugeavis

Hun var den første, der åbnede dansestudie for kvinder på Barbados: Nu vil Astrid lære dig at lave luftyoga

Astrid C. Elkin mener, at yoga er for alle, og det hjælper dig til et bedre helbred - både fysisk og mentalt. Foto: Mette Louise Fasdal
Den 62-årige yogalærer og argentiner, Astrid C. Elkin, flytter fra Sjælland til Fyn. På Anexet i Kerteminde tilbyder hun fra midt i maj en særlig form for yoga.

Kerteminde: Sidste år i august mødte 62-årige Astrid C. Elkin kærligheden, arkitekten Claus Bock, der bor på Fyn -  i Martofte på Hindsholm, og ham flytter hun nu sammen med.

Hun forlader derfor Kalvehave på Sjælland.

Med sig til Fyn tager Astrid C. Elkin sin yogaundervisning. For hun er uddannet yogalærer og har undervist i mange år.

Annonce

Tidligere var det i flere år fitness og dans, hun underviste i, mens hun ved siden af praktiserede yoga.

I slutningen af 1980'erne åbnede hun faktisk som den første fitness - og dansestudie for kvinder på Barbados. Senere var hun rundt på andre caribiske øer, St. Lucia, Antigua, St. Vincent, Dominica og Barbuda for at inspirere folk til at bevæge sig mere.

Ved siden af dyrkede hun yoga. Bare for sig selv. For at finde den mentale balance og få mere fysisk styrke.


Yogaen udskyder vores udløbsdato og får os til at føle os stærke og tiltrækkende.

Astrid C. Elkin


Glæden ved yoga gav hende en dag lyst til at uddanne sig som underviser. Uddannelsen tog hun omkring 2001 på en yogaskole ved foden af Himalaya-bjergerne i Indien.

De sidste mange år, hvor hun har boet i Danmark og har derfor undervist i yoga. Hun nyder at give yogaen videre. Netop som hun også har fået at vide af sin mentor i Indien, hun skal:

- Når du har noget, skal du give det videre.

Gør dig stærkere

Astrid C. Elkin mener, at yoga mindsker - eller måske direkte - fjerner stress og gør, at vi ældes med ynde.

- Yogaen udskyder vores udløbsdato og får os til at føle os stærke og tiltrækkende, pointerer hun.

Mig og min, Kerteminde

De seneste år har hun været bidt af en særlig yoga-form, aerial yoga.

Aerial yoga stammer fra cirkusverdenen, hvor luftakrobater vikler sig ind i to stykker silkestof og laver tricks højt oppe i luften. Det kaldes aerial silks. Den første afart af aerial yoga opstod i 90’erne, og siden har det udviklet sig til en klart defineret træningsform, som nu dyrkes mange steder i verden.

- Her bliver din krop udfordret i øvelser og stræk, som du har aldrig har oplevet før, forklarer Astrid C. Elkin og fortæller, at hun både har fulgt kurser i Finland og Rusland for at blive fortrolig med yoga-formen.


Her bliver din krop udfordret i øvelser og stræk, som du har aldrig har oplevet før.

Astrid C. Elkin


Annonce

Yoga i luften

Fra 19. maj begynder hun at tilbyde aerial yoga i Anexet på Lundsgaard Gods i Kerteminde.

- Det er jo de perfekte rammer, jeg har fundet her, siger yoga-underviseren og kigger sig omkring i Anexet, som også er samlingspunkt for kultur - og erhversliv på Fyn.

Med de perfekte rammer mener Astrid C. Elkin, at der her er plads til slyngerne, der skal hænge omkring en meter over gulvet.

Astrid C. Elkin fortæller, at aerial yoga træner dig en følelse af vægtløst tilstand. Foto: Mette Louise Fasdal

Har du ikke prøvet aerial yoga før, kan det godt være, at du står og kigger lidt skeptisk på stoffet i loftet og overvejer, hvor på skalaen mellem elegant cirkusartist og død, hængt kat, du kommer til at befinde dig.

Yogalæreren lover dog, at aerial yoga er en legeplads for alle, der bare har en smule legebarn i sig. Det handler mest om at give slip på sin modstand og få vendt sin oplevelse af yoga 180 grader. Og du kan godt blive vendt 180 grader, hvis du kommer til at hænge med hovedet nedad, men Astrid C. Elkin lover, at det kun er foryngende for krop og sind.

Til sommer håber yogalæreren på, at det bliver muligt at rykke yoga-undervisningen ud på græsset ved Lundsgaard Gods, men på sigt ønsker hun at finde egnede lokaler, hvor hun kan tilbyde endnu flere former for yoga.

Blå bog

Astrid C. Elkin er født i 1958 i Buenos Aires i Argentina.

Hun har en næsten livslang erfaring med yoga som personlig praksis.

Hun har undervist i forskellige former for fitness - fra aerobic over step til zumba.

I 2001 blev hun uddannet yogalærer på Shanti Om-skolen i Rishikesh ved foden Himalaya-bjergene i Indien.

Hun flytter nu fra Kalvehave på Sjælland over til sin kæreste, Claus Bock, i Martofte på Hindsholm.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde Ugeavis

Revyskuespiller med en baby på fem en halv uge og snart en premiere: - Jeg kan da godt mærke, at den her 40-årige krop kunne trænge til en lur

Kerteminde Ugeavis

Restaurant investerer i food truck og frygter genåbning i maj: - Det forventes jo, at jeg skal til at stå og gøre politiets arbejde

Kerteminde Ugeavis

Se video - Henrik fra Langeskov er danmarksmester og mad-missionær: Han vil lære dig at elske italienernes fattigmandsspise

Annonce