Annonce
Kerteminde Ugeavis

I Kølstrup bytter de bøger: Margit er idémageren bag snup-og-erstat-skab ved vandet

Det var Margit Lindø, der oprindeligt foreslog, at der skulle være et bogskab lige på grænsen mellem Kølstrup og Kertinge. Foto: Sofie Ejlskov Hugger
Bogskabet blev afsløret i januar, hvor mere end 25 deltog i en komsammen med pindemadder og hjemmedyrket vin.
Annonce

Kølstrup: Snup en bog, og sæt en ny i stedet for.

Konceptet er ganske simpelt, og de fleste har måske allerede lagt mærke til det enten i Rynkeby, i Odense eller i større byer i udlandet.

Det havde Margit Lindø i hvert fald, inden hun for nogle måneder siden besluttede, at Kølstrup også skulle have et bogskab ved vandet.

- Vi har mange cykelturister og andre, der cykler fjorden rundt, så de kommer forbi og ser det. Og de lokale bruger det også. Så sent som i dag så jeg nogle, der var henne at hente en bog, siger hun.

Skabet er tømret sammen af Hans Nielsen fra Kølstrup, der var hurtig til at bifalde Margit Lindøs idé, mens det er Inge Gorm, der har malet overskriften på skabet, "Byt en bog".

- Hans Nielsen har bygget det så fint. Det er vi så glade for, siger Margit Lindø.

Annonce

25 deltog i afsløring

Hun fortæller, at bogskabet blev indviet ved en afsløring i januar.

- Jeg holdt en tale og sagde lidt om, hvorfor og hvordan - og så blev det afsløret. Og så havde vi fået vores lokale forfatter (Martin Krogh Andersen, red.) herned til at fortælle noget om bøger, og hvad man kan bruge skabet til, siger Margit Lindø, der foruden pindemadder og vand havde sørget for hjemmedyrket vin i dagens anledning.

- Det blev en festlig åbning af vores bogskab. Det var simpelthen så dejligt, siger hun og tilføjer, at over 25 deltog i arrangementet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde Ugeavis

At blive voksen

Annonce