Annonce
Kerteminde Ugeavis

Isolering giver komfort og kroner

Kun få investeringer i energibesparende foranstaltninger betaler sig bedre og hurtigere end optimal isolering af boligen.

Vores bolig er en kæmpe energiforbruger. Det kan vi gøre noget ved.

Annonce

Hvad der er sparet, er som bekendt tjent - og et rigtig dejligt sted at spare er på de udgifter, man ikke rigtig oplever, man får noget for.

Opvarmningen af huset er i mange hjem en betragtelig post på budgettet, og derfor er øget isolering og en bedre klimaskærm vigtige steder at sætte ind, når varmeregningen skal have et tryk nedad.

Bor du i en ældre bolig er hulmurisolering et af de helt oplagte steder at begynde.

Varmetabet i et typehus fra før hulmurisolering blev lovpligtigt i 1970'erne eller fra en gammel murermestervilla er kolossalt, og en hulmurisolering her er en nem, billig og enkel løsning. Erfaringer har vist, at en hulmurisolering typisk er tjent hjem på få år - 3 til 5 år er ikke usædvanligt afhængigt af husets stand og alder.

Hulmurisoleringen er en skøn kombination af komfort og kroner; og du får typisk ret meget for pengene.

Et andet godt sted at isolere er loft og tag. Varme søger opad, og loft og tag har en stor overflade. Også her er tilbagebetalingstiden ret kort.

Isolering af kælderrum, hvis man har sådan en, er også en god investering. Hvor man generelt skal være opmærksom på ikke at spærre fugt inde, når man isolerer, så gælder lige netop den del ekstra meget i kælderen. Det kan betyde, at man skal vælge særlige materialer eller isolere udefra, hvilket kan gøre isoleringen lidt dyrere, men også her er det en investering, som betaler sig hjem på komfort og økonomi efter kort tid.

Se gevinsten med termografi

I vinterhalvåret er det en god ide at bruge termografering - fotografering af dit hus med et varmefølsomt kamera - til at se, hvor varmen suser ud. Så sætter du ind det sted, hvor gevinsten er størst.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde Ugeavis

At blive voksen

Annonce