Annonce
Kerteminde Ugeavis

Jul anno 1900: Juleaften havde skrædderen åbent til klokken 23

I lokalarkivets gemmer findes blandt andet dette skønne billede af en flok Kertemindebørn taget i 1910. Foto: Kerteminde Lokalarkiv
Provst Charles Nedermark beskrev i 1951, hvordan en jul tog sig ud i Kerteminde, da han var barn omkring forrige århundredeskifte
Annonce

Kerteminde: Ud over alt det andet dejlige, julen byder på, kan man også glæde sig over adskillige fridage. Og det er en selvfølge, at langt de fleste af os har fri den 24. december.

Men det var ikke en selvfølge for godt 100 år siden. Det kan man læse i erindringer om "Jul derhjemme i Kerteminde", som provst Charles Nedermark i 1951 skrev til avisen. Nedermark blev født i 1892 som søn af en skræddermester, og barndomshjemmet lå på hjørnet af kattestræde og Præstegade.

Han fortæller, at for hans familie strakte julen sig lige fra hans fødselsdag den 2. december til hans fars fødselsdag den 29. januar. Det blev markeret med, at familien den 2. december købte brune kager, kaldet sirupskager, og de sidste blev spist på faderens fødselsdag.

- Så kom den vemodigt-glade dag, da grisen blev slagtet. Man var kommet til at holde af dyret og var så tryg, når man hørte dens grynten, hvis man af naturlige grunde i aftenmørket skulle over i udhuset. (Til yngre læsere: Dengang var der ikke indlagte toiletter i husene. Man benyttede gammeldags tønder, der var opstillet i et udhus).

- Lillejuleaftensdag var der hovedrengøring med pudsning af kakkelovne, om eftermiddagen blev der klogt klejner, om aftenen pyntede mor juletræet, mindes Provst Nedermark.

Annonce

Ikke tid til at gå i kirke

Skrædderen havde travlt den 24. december:

- Selve juleaftensdag var der voldsomt rykind af landmænd og andre kunder. Klokken 16 var der gudstjeneste i byens to kirker. Mor og far havde ikke tid til at gå derhen, de skulle have alle pakker færdig til kunderne, når de holdt for døren, skriver han.


Ganske vist var butikken åben til klokken 23 om aftenen, men der kom sjældent nogen, så vi kunne hygge os uforstyrret med julemaden, der bestod af gåse- eller ribbensteg og æblekage.

Charles Nedermark, Provst


- Ganske vist var butikken åben til klokken 23 om aftenen, men der kom sjældent nogen, så vi kunne hygge os uforstyrret med julemaden, der bestod af gåse- eller ribbensteg og æblekage.

Til gengæld for, at skrædderfamilien havde arbejdet helt frem til juleaften, så var der fri efter jul.

- Mellem jul og nytår hvilede alt arbejde. Nytårsaften kom med sine løjer som vi, der beherskede hele Præstegade, fra vore vinduer kunne følge, da vi altid slukkede lamperne og ikke have trukket gardinerne for, mindes han.

- Først den 29. januar, fars fødselsdag, blev de sidste sirupskager spist, og så var julen forbi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde Ugeavis

Mindeord: Farvel Kojak

Annonce