Annonce
Kerteminde Ugeavis

Kerteminde Husflid foreslår: Brug tiden til at skabe en livligere have

Har man plads i haven, kan man organisere et løst fletværk mellem træer af grenaffald. Det vil smådyr elske at bo i. Privatfoto
Annonce

Kerteminde: Når man alligevel går hjemme – og når man alligevel anbefales udeaktiviteter i frisk luft, så gå ud i haven og skab nogle steder, hvor insekter, vilde bier, mariehøns, edderkopper, regnorme og pindsvin kan bo og udvikle sig til glæde for både haveejer og have.

Sådan opfordrer skoleleder Ib Solvang fra Kerteminde Husflid, og han har flere ideer til, hvad man kan foretage sig:

Lav for eksempel små bunker i haven af sten, jord, sand, tagrør, kvas, grene og træ.

Bor huller i stykker af en træstamme eller et udgået træ – huller på 4, 7, 9, og 12 mm. Bor fra siden og ikke igennem.

En gammel palle kan give bolig for pindsvin, og der kan bygges ovenpå til andre dyr og insekter.

Hvis man vil gøre lidt mere ud af det, så kan man bygge insekthoteller af gamle bræddestumper, en gammel reol eller trækasse.

Lav små rum, som kan fyldes med grene, grankogler, mos, bark, hør og halm. Der er mange idéer at hente fra internettet ved at søge på insekthoteller, og det er en oplagt aktivitet for børn og voksne sammen, påpeger Ib Solvang.

Annonce
Annonce
Kerteminde Ugeavis

Ny udstilling i Galleri KiK

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde Ugeavis

Sensommerjazz på Anexet

Annonce