Annonce
Kerteminde Ugeavis

Kommunen: Vil du lave legeplads, så har vi penge

Der er nye legepladspenge at søge. Modtagerne skal selv stille med det halve af beløbet, men det kan godt blandt andet være i form af arbejdskraft. Arkivfoto: Rønninge Lokalråd
- Vi har fundet en pose penge, vi gerne vil sætte i spil i år, så man skal skynde sig med ansøgningerne, siger Jesper Hempler (SF), formand for Miljø-, natur- og teknikudvalget.
Annonce

Nordøstfyn: Landsbyer, eller bydele i de større byer, der står og gerne vil lave en legeplads, skal være opmærksomme nu:

Der er en pulje på omkring 450.000 legeplads-kroner, der mangler ansøgere.

- Et af de projekter, vi tidligere har givet penge, havde ikke brug for hele beløbet, og desuden har vi en lille rest, og de penge vil vi gerne have ud og arbejde, fortæller Jesper Hempler (SF), formand for Miljø-, natur- og teknikudvalget.

Pengene er klar til ansøgninger, så det er bare at fatte pen og papir.

- Man skal jo ikke realisere sit projekt i år, det har man to år til. Men vi skal have ansøgningerne i år, så vi kan få delt pengene ud og sat nogle projekter i gang, siger Jesper Hempler.

Pengene kan søges til anlæg af nye legepladser eller udvidelse af eksisterende legepladser. Men man får altså kun penge til 50% af projektet. Den anden halvdel af beløbet skal man selv præstere, men det kan blandt andet være i form af arbejdskraft.

Tidligere er der efter samme princip giver penge til legepladser i blandt andet Rønninge og Kølstrup.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde Ugeavis

Ny udstilling i Galleri KiK

Annonce