Annonce
Kerteminde Ugeavis

Læserdebat: Hele Birkende mister herlighedsværdi

Solcellepark. Arkivfoto: Mette Mørk

Læserbrev: Hempler skriver, at fakta er, at der er ganske få Birkende Borgere, som har boliger ud til lokalplansområdet.

Fakta er, at der er ca. 19 boliger, der vender direkte ud til lokalplansområdet. Det forstår vi ikke som ganske få boliger. Herudover er der ca. 80 boliger inden for 200 meter fra lokalplansområdet, som er erstatningsberettidige.

Hempler skriver, at for nogle få bliver udsigten anderledes. Hele Birkende mister en herlighedsværdi, idet Birkende Mose bliver plastret til med solceller. De kommer til at stå i en afstand på 5 meter fra mosen, og rundt om hele mosen, og uden beplantning, kun omgivet af et trådhegn. Mosen er beskyttet Natura 2000 område.

Annonce


De kommer til at stå i en afstand på 5 meter fra mosen.


Hempler skriver, at der ingen dokumentation er for faldende ejendomspriser. Lovbekendtgørelsen om vedvarende energi er ny. Den er fra februar 2020. Her sidestilles erstatninger for vindmøller med solceller. Opstillere af solceller indgår normalt privatretlige aftaler med naboer på et tidligt tidspunkt i forløbet, uden at det kommer til taksationsmyndigheden, og registreres derfor ikke. Hans Luunberg, der er opstiller, har indtil videre ikke ønsket at tale med os.

Hempler citerer Rasmus Helveg Petersen for, at vi skal placere solceller på en hensigtsmæssig måde. Det er vi enige i, og vi undrer os over, at Hempler over for Byrådet har fortiet et dobbelt så stort solcelleprojekt ved Vejrupgård. Det ligger ud til motorvejen, ved skydebane og motocrossbane. Der er meget få naboer, og der er indledt positive forhandlinger med disse. Det er hensigtsmæssigt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde Ugeavis

Grundlovsmøde i Venstre

Annonce