Nordøstfyn: Traditionen tro åbnede Kerteminde Kommunes borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) salget af Lions julelotteri ved som den første at købe et pænt antal lodder af præsidenten for Lions i Kerteminde, Renè Milo.
Julelotteriet begynder officielt den 27. november, hvor Lions ser frem til, at der bliver taget godt imod repræsentanter fra Lions.
Prisen pr. lod er uændret 20,- kr.
Beløbet går ubeskåret til humanitært arbejde, såvel lokalt, nationalt som internationalt.