Annonce
Kerteminde Ugeavis

Måden at rejse på har ændret sig for altid: I sommer cyklede Lars til Norge for at give sin søn to kasser øl

Lars Toft Rasmussen med den gule ladcykel, der for tiden er hans følgesvend på hans eventyr. Foto: Malena Rønnow
Journalist Lars Toft Rasmussen er eventyrer med stort E. Han har set det meste af verden på sine rejser, og er ikke i tvivl om den største forandring, som verden har gennemgået i de over 40 år, han har rejst verden tynd.

Bregnør Fiskerleje: Fra sit køkkenvindue kan Lars Toft Rasmussen se ud over Odense Fjord - ud til Enebærodde, gennem Gabet og ud på det, han kalder "det store hav."

- Det har en psykologisk effekt, at man kan se så langt ud, og at man ikke er lukket inde. Jeg har altid haft behov for at vide, hvad der var bag den næste bakke eller det næste sving på vejen, smiler Lars Toft Rasmussen.

Igennem et lille halvt århundrede har dét behov ført Lars Toft Rasmussen ud på mere eller mindre farlige eventyr over hele verden, både i hans arbejde som journalist og privat. Derfor ved han, at eventyrene, der venter på den anden side af Enebærodde og på det store hav, ikke er blevet mindre.

Annonce

Det er verden derimod, for vores måde at rejse på, og måden vi er væk hjemmefra på, har ændret sig for altid, siden han var marinesoldat på Grønland som helt ung.

Lars Toft Rasmussens Eventyr

Lars Toft Rasmussen har altid haft en forkærlighed for Grønland. Som ung har han arbejdet på Flådestation Grønnedal og Thulebasen. Han har vandret, været på sæljagt og i det hele taget rejst forskellige steder i Grønland.

I 1984 var det tid til den første store ekspedition: Lars Toft Rasmussen købte en gammel kutter, Toornaq, af staten, og fulgte i fodsporene af Gustav Holm og hans såkaldte konebåds-ekspedition (fordi Holm brugte grønlandske konebåde) 100 år efter den oprindelige ekspedition.

Toornaq har bragt Lars Toft Rasmussen rundt i hele rigsfællesskabet samt til Norge og Færøerne.

For sit arbejde har han rapporteret fra Afrika, Asien og fra Irak, da USA invaderede landet i 2003.

I 2012 og 2016 har den stået på lange cykelture gennem USA, blandt andet for at rapportere fra det amerikanske valg. Der er planer om en ny tur, når verden igen er mere åben.

Lars Toft Rasmussen er medlem af Eventyrernes Klub. Han understreger, at eventyr ikke er ensbetydende med, at man har besøgt mange lande, men at det nærmere handler om måden, man rejser på.

Den sidste rigtige polarforsker

- I gamle dage følte man, at man var væk hjemmefra. Det gør man jo knap nok mere, filosoferer han.

En samlet genfortælling af alle hans eventyr ville tage adskillige aviser, og det ville stadigvæk være svært at yde dem retfærdighed. Derfor må det blive ved nogle få nedslag, der understreger Lars Toft Rasmussens pointe.

- Eigil Knut, der bliver kaldt den sidste rigtige polarforsker, sagde, at det startede med kortbølgeradioen. Før, på de store overvintrings-ekspeditioner i 30'erne, så aftalte du med skibet, at de kom igen samme tid og samme sted næste år. Og enten stod du der, eller også stod du der ikke. Men med radioen havde de pludselig forbindelse til København over vinteren, docerer Lars Toft Rasmussen.

I 1984 købte Lars Toft Rasmussen kutteren Toornaq af staten og flugte selv i fodsporene på de tidlige polarforskere, så han ved, hvad han taler om, når det handler om Arktis og de store ekspeditioner.

Selv husker han soldatertiden i 70'erne på Grønland, hvor al kommunikation med resten af rigsfællesskabet foregik med morsekode per telegraf til Frederikshavn. Morsekoden kom ud på en papir-strimmel i det nordligste Jylland, blev oversat til dansk og sendt videre.

Dengang var man væk, når man var væk.

Kutteren Toornaq ved Grønland i 1984. Privatfoto.
Annonce

Russisk luftrum

- Nu kan jeg godt fortælle det, for Vagn kan ikke miste sit flyvercertifikat på det længere, siger Lars Toft Rasmussen med et lille, vemodigt smil om en af de gange, han er forsvundet med vilje.

I 1996, mens internettet langsomt blev spundet ud over kloden, krænkede han og den fynske eventyrer, Vagn Tyrsted Rasmussen, russisk luftrum.

- Vagn havde tidligere fået flyvetilladelse til at flyve ind i Rusland. Jeg hørte, at han ville prøve igen, så jeg fik lov at komme med, fortæller Lars Toft Rasmussen.

De to eventyrere fløj afsted i Vagn Tyrsted Rasmussens fly fra 1946. I modsætning til moderne fly, der er spækket med instrumenter, foregik al navigation i hånden, og der var kun en radio til at kommunikere med kontroltårnet. De fik ikke tilladelsen til at flyve ind i Rusland.

Lars Toft Rasmussen i det som han selv kalder sin "hybel". Her er bøger om journalistik, USA, søfart og alskens andre ting. På væggen hænger hans medlemsbevis fra Eventyrernes Klub side om side med en stump lærred, hvor Saddam Hussein er afbildet. Foto: Malena Rønnow

- Men grænsen slår et knæk, så der er en trekant russisk territorium, der stikker ind i Finland, forklarer Lars Toft Rasmussen.

Egentlig skulle de flyve udenom, så de fulgte den finske grænse. I stedet dykkede de med flyet, så de ikke ville kunne ses på kontroltårnenes radarskærme.

- "Det finder de aldrig ud af," tænkte vi. Så vi gjorde det alligevel. Vi kunne se fra flyet, at skoven var barberet væk langs grænsen. Og vi kunne se et vandkraftværk, hvor alle ledningerne pegede væk fra Finland og ind i Rusland, husker han.

Annonce

Kortbølgeradio i en krigszone

Nogle gange giver erfaringerne fra tiden før internet, GPS og satellitter også visse fordele.

For eksempel når man skal rapportere fra invasionen af Irak i 2003 for TV 2 efter at være smuglet ind i landet, og ingen ved, hvad der foregår andre steder end lige dér, hvor man selv er.

- Der var ingen computer og ikke noget internet, så folk anede ikke, hvad der foregik i andre dele af landet. Men jeg var jo vant til at sejle, så jeg havde en kortbølgeradio med, så jeg kunne lytte til BBC World Service og DR, husker Lars Toft Rasmussen.

Lars Toft Rasmussen sammen med sin chauffør, Ibrahim og Mesud, der er tolk og journalist, i Irak i 2003. Privatfoto.

- I Husseins Irak var der ikke fjernsyn og telefoner, og det kostede i omegnen af 50 kroner i minuttet at ringe hjem på satellittelefonen. Folk kom og spurgte os, om de måtte ringe til deres slægtninge i Tyskland for at fortælle, at de var i live, husker han.

Lars Toft Rasmussen var i Irak i to måneder og kom først hjem, da Baghdad faldt. Selv kalder han det for en af de mere farlige ting, han har foretaget sig, men ellers dvæler han ikke så meget ved fare.

- Jeg tænker som regel bare: Hvad er det værste, der kan ske? Man er nødt til at slippe bremserne og stole på, at det nok skal gå godt. Man må ikke være i tvivl og begynde at tvivle på alt, fortæller han.

Annonce

Cykler og AirBnb

- På en måde har begge dele deres fordele, men man har altså ikke samme fornemmelse af at være væk hjemmefra, siger Lars Toft Rasmussen om de forandringer, internet og smartphones har bragt ind i det at rejse.

To ture gennem USA er det blevet til. Den tredje i 2020 blev forpurret af coronapandemien, men Lars Toft Rasmussen har planer om at tage revanche, når der skal være midtvejsvalg. Privatfoto.

Nu om dage er Lars Toft Rasmussen at finde på cyklen. Enten på en racercykel, som han har cyklet tværs over USA med ad flere omgange, mens han rapporterede om det amerikanske præsidentvalg, eller på sin gule ladcykel, som han cyklede til Norge med for at bringe sin søn to kasser øl i sommer.

Turene er ikke planlagte. Lars Toft Rasmussen booker overnatninger undervejs og ved aldrig, hvor han skal sove før nogle få timer inden ankomst.

Eventyr kan også foregå i det små, og det handler ikke om, hvor mange lande man har besøgt, understreger Lars Toft Rasmussen. I sommer kørte han til Norge med to kasser øl til sin søn. Privatfoto.

- Der er dage, hvor det kører skidegodt, og så er det ærgerligt, at man har forpligtet sig på at holde ind, og så er der dage, hvor man bliver nødt til at pine sig hen til der, hvor man nu har booket, hvis alt er planlagt på forhånd. Min måde at gøre det på er fleksibel, og den er aldrig mislykkedes, smiler Lars Toft Rasmussen.


Annonce
Annonce
Kerteminde Ugeavis

Byg din egen drage på Johannes Larsen Museet

Annonce
Annonce
Kerteminde Ugeavis

Farvergården giver dig et indblik i plantefarvningens kunst

Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde Ugeavis

Debat: Vi skal have mere frihed

Kerteminde Ugeavis

Mor lå søvnløs og fandt på firmanavn: Nu har 18-årige Sophia succes med sin forretning

Kerteminde Ugeavis

Debat: Antallet af byrådsmedlemmer bør reduceres fra 25 til 19

Kerteminde Ugeavis

Gitte kommer med opråb til hundeejere: - Det er jo ikke sådan, at de skal stå med lorten i hånden

Kerteminde Ugeavis

Gys i Gravhøjen: (U)hyggelige efterårsferie på Vikingemuseet Ladby

Kerteminde Ugeavis

Debat: Flere pædagoger er vejen til kvalitet

Kerteminde Ugeavis

Christina blev træt af lang transport og udfordrende arbejdstider: Nu åbner hun sin egen frisørsalon

Kerteminde Ugeavis

Lær at tegne drager med forfatter Jan Kjær

Kerteminde Ugeavis

Debat: Vi skal få bremset mistrivsel hos børn

Kerteminde Ugeavis

Debat: Bæredygtighedskonsulent ønskes for vores fremtid

Kerteminde Ugeavis

Foredrag for hele familien: Hvad skal du gøre, hvis du møder en drage?

Kerteminde Ugeavis

Willy står bag byens samlingsted: - Jeg er sådan indstillet, at jeg vil reparere, ikke kaste bort

Kerteminde Ugeavis

Gør et bogkup: Så er der atter bogsalg i Mødestedet

Kerteminde Ugeavis

Debat: Hurtig responstid og akut hjælp er de vigtigste elementer for at skabe tryghed lokalt

Kerteminde Ugeavis

Azur Azur fylder kirkerummet med musik

Kerteminde Ugeavis

Miljøsnakken fyrer op under salget af brændeovne: - Folk går mere op i hus og indretning

Kerteminde Ugeavis

Debat: Pleje af grønne arealer og biodiversitet er ikke hinandens modsætninger

Kerteminde Ugeavis

For 100. gang skal hendes løbetur vise 42,195 kilometer: - Trine, det er jo ikke normalt

Kerteminde Ugeavis

Foredrag med Bente Klarlund: Sådan bliver du yngre med årene

Kerteminde Ugeavis

Debat: Debatten om biodiversitet er gået langt over stregen

Kerteminde Ugeavis

Trods rygproblemer kæmpede Marianne sig op ad Tour-bjerg: Hun og de andre havde 5,9 millioner gode grunde

Annonce