Annonce
Kerteminde Ugeavis

Myrebekæmpelse på den miljøvenlige måde

Myrer i og omkring huset er ikke populære, men de kan bekæmpes miljøvenligt. Foto: Ingimage.com
Du kan godt købe myrelokkedåser og smide gift. Men du kan også skåne miljøet og slippe af med myrerne.
Annonce

Hver sommer er det det samme cirkus. Når solen bager, og vandmelonen er skåret ud og stillet frem, og vi spiser boller med jordbærmarmelade på terrassen. Så kommer myrerne også. Der findes cirka 50 af verdens i alt cirka 9.500 forskellige myrearter i Danmark, og den sorte havemyre er den mest almindelige. Den hverken bider eller stikker, men den er møgirriterende at have mellem fliserne og på køkkenbordet. Der findes rigtig mange gode husråd om, hvordan man slipper af med myrer i sit hjem. Alt fra bagepulver, kanel, peber, benzin, salt og kaffegrums. Noget af det holder muligvis myrerne væk for en tid, men fjerner dem helt gør de ikke. Myrelokkedåser med gift og gift på spray er heller ikke en garanti for en myrefri sommer, og så skader det miljøet og din have.

Men kan man så slet ikke slippe fri for myrer? Og slet ikke uden gift og kemikalier? Jo, siger Miljøstyrelsen, det kan man godt. Det allermest effektive er, hvis man kan finde myrernes bo og hælde kogende vand ned i boet. Finder du blot et hul eller en revne, der er myrernes adgangsvej, er det ikke sikkert, at du kommer i nærheden af boet med vandet, men forsøg at finde boet.

Vælger du alligevel giftløsningen, så brug myrelokkedåser, brug kun midler godkendt af Miljøstyrelsen og læs etiketten grundigt, da de kan skade kæledyr og små børn og være forbudt i nærheden af fødevarer.

Og gør så, hvad du kan for at forebygge, at en myrekoloni flytter ind i dit hjem. Det gør du blandt andet ved at holde din bolig ren og fjerne søde sager og madrester fra gulvet, sørge for at tømme skraldeposen hver dag, undgå fugtige overflader som vand på køkkenbordet (myrer kan godt lide fugtige steder), lad ikke gammel opvask stå og dæk mad til, som ikke står i køleskabet.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Annonce