Annonce
Kerteminde Ugeavis

Nordea giver møbler væk: Du kan overtage filialdirektørens stol

Filialdirektør Kasper Helding Hansen i Nordea i Kerteminde forærer blandt andet skriveborde og stole væk. Medarbejderne tager han med sig. Foto: Mette Louise Fasdal
Kunne din forening bruge nogle lounge-møbler eller en ny reol? Nordea-filalen i Kerteminde flytter i slutningen af januar i nye og mindre lokaler, og derfor forærer banken nu sit inventar til foreningslivet i Kerteminde Kommune.
Annonce

Kerteminde: Fredag den 24. januar er den sidste dag, hvor du som kunde i Nordea kan ordne dine bankforretninger i filialen i Langegade i Kerteminde.

Nordea flytter ind i nye lokaler på Marinavejen i Kerteminde, og her vil bankmedarbejderne være klar til at tage imod 27. januar.

Og det eneste, som filialdirektør Kasper Helding Hansen tager med sig fra de 853 kvadratmeter i Langegade til de 110 kvadratmeter nye lokaler på havnen i Kerteminde, er sine medarbejdere, de bærbare computere og omkring 10 stole til den nye frokoststue.

Ellers kommer der helt nye møbler i den nye filial, og resten af møblerne i banken skal gives videre, så det kan komme andre til gavn.

Under normale omstændigheder kunne møblerne være endt på et lager, hvor de kunne stå og samle støv. Det er der ingen grund til, når de kan komme andre til gode. Derfor har Kasper Helding Hansen kontaktet Frivilligcenter Kerteminde for at høre, om de kan være med til at formidle kontakt til foreninger i Kerteminde Kommune, som kunne være interesseret i at få udskiftet møblerne i deres forening.

Lounge-møbler fra Nordea er også med i puljen af møbler, der gives videre. Foto: Mette Louise Fasdal
Annonce

Flyt til nyt i Nyborg

Det er Heidi Ewald fra frivilligcentret, der er den, som foreningerne skal gribe fat i. Hun ligger inde med en inventarliste for, hvad der er af møbler i banken, som skal ud og have et nyt liv et andet sted.

Der er blandt lounge-møbler, skriveborde, kontorstole og faktisk også enkelte planter, der kan komme ud og gøre glæde i foreningslivet.

Tidligere på året rykkede Nordea-filialen i Nyborg, hvor Kasper Helding Hansen også er filialdirektør, også ind i nye lokaler, og her kontaktede han ungdomsskolen i Nyborg for at høre, om den var interesseret i nye møbler. Det var den.

- Jeg kunne se, at det gjorde store glæde der, og derfor tog jeg kontakt til frivilligcentret for at se, om møblerne ikke også kunne gøre gavn i foreningerne i Kerteminde Kommune, fortæller filialdirektøren.

Hans stol er i øvrigt også med i puljen af møbler, der skal videre. Så hvis du gerne vil sidde som en filialdirektør, er det måske blandt andet den, din forening skal lægge billet ind på.

Møblerne kan hentes efter fredag 24. januar klokken 16, så flyttemændene får lidt mindre at hive med ned på Marinavejen.

Heidi Ewald på Frivilligcenter Kerteminde kan kontaktes på telefon 40 55 18 00 eller på mail heidi@frivilligcenterkerteminde.dk.

Mia Sander fra Nordea-filalen i Kerteminde rykker med videre i de nye lokaler. Det gør hendes skrivebord ikke, så det kan foreningerne få fingrene i. Foto: Mette Louise Fasdal
Stort mødebord med stole kan blive din forenings nye samlingspunkt. Foto: Mette Louise Fasdal
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde Ugeavis

At blive voksen

Kerteminde Ugeavis

Tredje generation overtager campingpladsen: - Jeg har altid drømt om at bygge en swimmingpool, men det passer ikke til

Annonce