Annonce
Kerteminde Ugeavis

Ny stramning for nødslagtning koster for dyreavler: - Det betyder, at vi skal betale 200.000 kroner mere om året

Lene Gommesen og Peter Bisgaard, der sammen driver Syberkvæg, forventer en merudgift på 200.000 kroner om året, når det bliver en dyrlæge fra Fødevarestyrelsen, der skal godkende deres dyr ved nødslagtning. Privatfoto
I 2019 kæmpede Sybergkvæg ved Tårup sammen med andre dyreavlere om retten til at aflive deres dyr på marken. Nu kommer der nye stramninger på området.
Annonce

Tårup: De fynske dyreavlere, der ikke ønsker at sende deres dyr til slagtning på et slagteri, kunne i efteråret 2019 ånde lettet op. Her kom der nemlig lempelser på loven, der ellers forbød mark – og gårdslagtning.

Fra 1. januar kommer der dog nye stramninger på området. Det betyder, at det nu skal være en dyrlæge fra Fødevarestyrelsen, der kommer og godkender dyret ved nødslagtning.

Det betyder samtidigt, at taksterne for en dyrlægegodkendelse bliver forhøjet, og det reelt bliver økonomisk umuligt for landmændene i fremtiden af gøre brug af disse ordninger. Det mener flere avlere.

Lene Gommesen fra Sybergkvæg, der sammen med sin mand, Peter Bisgaard, har skotsk højlandskvæg og driver en gårdbutik ved Tårup ved Kerteminde, er én af de mange avlere, der undrer sig over denne nye stramning.

Hun kæmpede også bravt, da der sidste år var udsigt til, at det ikke længere var muligt at skyde dyrene på marken. Noget, som har en stor betydning for den måde, som hun og hendes mand håndterer deres dyr på. For skal dyrene indfanges og transporteres inden slagtning på et slagteri, stresser det dem og går også ud over smagen af deres kød, mener parret.

- Med den nye stramning bliver det minimum to timers arbejde, vi skal betale en dyrlæge for Fødevarestyrelsen. Med de mange forskellige takster, der er, kan det komme til at betyde, at vi skal betale 200.000 kroner mere om året, end vi betaler nu. Det kan vi ikke. Så er der ikke noget overskud tilbage, påpeger hun.

Annonce

Kolleger godkender hinanden

Hun synes også, at ”det er fuldstændig hul i hovedet,” at når dyrlægen laver tilsynet på marken, og dyret bliver skudt, skal Sybergkvæg tage attesten og det døde dyr med til slagteriet, hvor der venter en dyrlæge, der også er fra Fødevarestyrelsen. Denne dyrlæge skal igen godkende det arbejde, der er gjort.


Jeg synes bare, at det her er endnu et eksempel på, at der sidder nogle, der ikke ved, hvad der foregår i virkeligheden.

Lene Gommesen, Sybergkvæg


- Så i princippet er det jo to kolleger, der skal stå og godkende hinandens arbejde. Det virker for mig lidt utroværdigt.

Hun mener, at ordningen, hvor det er gårdens egen dyrlæge, der godkender dyret inde nødslagtning, er mere reel.

Lene Gommesen synes også, at det er mærkeligt, at EU pålægger, at der skal laves mere naturpleje, hvor man gerne vil have flere halvvilde dyr, der går rundt.

- De skal jo væk herfra på en eller anden måde, og jo mindre, de er i hænder, jo mere vilde bliver de.

Annonce

Frygten for fremtiden

For Sybergkvæg er det også en udfordring, hvis dyrene ikke kan blive nødslagtet på marken, for deres kvæg har lange horn. Det betyder, at slagterierne ikke kan tage dem.

- Derfor ved jeg faktisk ikke helt, hvad vi gør for fremtiden.

Lene Gommesen tror også, at det bliver et problem for de små slagterier.

- De kommer til at stå med nogle mænd, som pludselig ikke har noget arbejde, og det får også betydning for de dyrlæger, der har det som en del af deres arbejde at tage rundt og lave disse tilsyn.

- Jeg synes bare, at det her er endnu et eksempel på, at der sidder nogle, der ikke ved, hvad der foregår i virkeligheden, fastslår hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde Ugeavis

Mindeord: Farvel Kojak

Annonce