Annonce
Kerteminde Ugeavis

Nye både giver flere opkald til søredningen

Dansk Søredningsselskab i Kerteminde fornemmer, at der er flere, der har fået nye både, som de endnu ikke er blevet fortrolige med. Arkivfoto: Jens Wognsen
I øjeblikket rykker Dansk Søredningsselskab i Kerteminde ud til flere med nyindkøbte både, som ejerne endnu ikke er blevet fortrolige med.
Annonce

Nordøstfyn: - Der er lidt gang i den. Vi kan godt fornemme, at der er mange, der har fået nye både, hvor de endnu ikke kender den. Så bliver de overrasket af, hvor lidt brændstof, der er, eller hvor hurtigt motoren brænder varm, fortæller Jens Hjorth fra Dansk Søredningsselskab i Kerteminde.

- Flere har bare ikke lært båden at kende, inden de bevæger sig ud på vandet. Jeg siger ikke, at de gør noget forkert, for de kender jo heller ikke båden, når de lige har fået den, fastslår han og fortæller, at det ofte først på sæsonen er motorstop, og både, der støder på grund, som søredningen må ud og yde assistance til.

- Når vi når hen til sidst på sæsonen, har de fleste fået styr på småfejlene, siger han.

Den lokale søredning oplever, at der er nogle dage, hvor der er en del opkald fra både i havsnød, mens vagttelefonen andre dage er helt tavs.


Når vi når hen til sidst på sæsonen, har de fleste fået styr på småfejlene.

Jens Hjorth. vagthavende ved Dansk Søredningsselskab i Kerteminde.


- Det er jo også meget vejrbetinget. Jo bedre vejret er, jo flere både er der også på vandet, og så får vi nogle flere ture, siger Jens Hjorth.

Annonce

22 frivillige i korpset

Torsdag aften var søredningen på Fyns Hoved for at hjælpe en tysker, der var stødt på grund.

Jens Hjorth fortæller, at der er 22 mand i korpset, og der er altid mindst to, der er med, når der er brug for søredingselskabets assistance på vandet.

- Det afhænger selvfølgelig også, hvad opgaven lyder på.

De mænd, der er medlemmer af korpset, er alle frivillige.

- Man har ikke pligt til at hjælpe, men det lykkedes da som regel altid at stille med et hold, pointerer Jens Hjorth, der passede vagttelefonen, da Fyens Stiftstidende i Kerteminde ringede til den lokale søredning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde Ugeavis

At blive voksen

Annonce