Annonce
Kerteminde Ugeavis

Outdoor turisme er i vækst

Outdoor aktiviteter som eksempelvis kajaksejlads bliver mere og mere populært. Foto: Kehlet
Et aktivt udeliv er attraktivt for både hjemlige og udenlandske turister.
Annonce

Motion og aktiviteter i det fri, skønne naturoplevelser og muligheden for at bruge kroppen sammen med familien er nogle af de kvaliteter, der er ved at vælge en aktiv – og ofte udendørs – ferieform.

Det er der flere og flere, som gør. Outdoor turisme, som dækker over sport og aktiviteter knyttet til udelivet, er i fremgang. Der er bud efter klatrebaner, skovture, cykelruter, surfing, vandreture, kajakroning, bålpladser og alt det andet, som man kan foretage sig udendørs – og der kommer flere, som gerne vil de aktiviteter.

Dansk Kyst- og Natur-turisme har derfor øget fokus på den turisme, der henvender sig til de aktive og udendørsglade, og på den baggrund eksempelvis analyseret på Bornholms vækstpotentiale på outdoor. Her nåede man frem til, at 16 % af de danskere, som rejste til Bornholm, gjorde det for outdoor-aktiviteterne.

Ligeledes har organisationen undersøgt de ting, vores danske og udenlandske turister vægter højt, når de skal holde ferie i Danmark: her er natur og kyster topscorere, og det må gerne opleves aktivt i form af en cykelferie. I 2017 var der i alt 1,7 mio. cykelturister i Danmark, som havde 9,6 mio. overnatninger. 2/3 af overnatningerne stod udenlandske cykelturister for med 6,6 mio. overnatninger, mens de danske stod for 3 mio. overnatninger.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Seneste nyt

Annonce