Annonce
Kerteminde Ugeavis

På besøg i fuglemalerens verden: - Det er jo som om, han næsten lige er gået

Johannes Larsens liv var fuld af fugle. Det er haven til det museum, der hylder ham også. Foto: Mette Louise Fasdal
På Johannes Larsen Museet i Kerteminde fylder det gode liv. Skulderne falder, og pulsslagene sænker sig, mens natur og kunst smelter sammen.
Annonce

Kerteminde: - Det er jo som om, han næsten lige er gået.

Den daglige leder af Johannes Larsen Museet i Kerteminde, Jeppe Priess Gersbøll, kigger sig omkring i Villaen, som fuglemaleren Johannes Larsen og hans kone Alhed boede i.

En villa, som Skagensarkitekten Ulrik Plesner fik til opgave af tegne efter Johannes Larsens skitser - betalt i akvareller.

Jeppe Priess Gersbøll har ret.

Selv om hovedpersonerne her for længst er døde og borte, lever deres ånd og stemning lige her på toppen af Møllebakken, hvor folk får fornemmelsen af at være gæst i et hjem.

Daglig leder af Johannes Larsen Museet fornemmer hele tiden, at han har fuglemaleren med sig rundt på museet, hvor der både er de oprindelige bygninger, som Johannes Larsen boede i og museumsbygningen, hvor hans kunst hyldes. Foto: Mette Louise Fasdal
Annonce

Det gode liv

Pulsslagene falder, og skuldrene sænker sig ligeså snart, man som besøgende træder ind i fuglemalerens verden, hvor der ligesom på Johannes Larsen egen tid er fyldt med fugle.

I museumshaven kan man derfor blandt andet møde snadrende ænder og klukkende høns. Alt er lige nu frodigt grønt og farverigt, og der er kig ud over Storebælt. På klare dage kan man her se meget langt - Sjælland, Storebæltsbroen og Hverringeskoven dukker eksempelvis op.

Her blev det gode liv i pagt med naturen nydt, og det er også den stemning, som stedet stadig emmer af, og som museet gerne vil viderebringe, fortæller Jeppe Priess Gersbøll, for det er de grundværdier, som Johannes Larsen og Fynbomalerne skildrer i deres billeder. De besøgende på museet efterlades derfor faktisk også med en følelse af at trave rundt i et maleri med den allestedsværende natur, horisont og det aktive dyreliv.

Lige nu er vi også i en tid, hvor vi søger tilbage til de enkle værdier med mad, jagt og natur, og det finder mange besøgende på museet, og det er formodentlig også det, der får mange til at vende tilbage til museet, fordi folk her finder roen midt i en stressende hverdag.

Annonce

Kunst og kaffe

På Johannes Larsen Museet kan de besøgende fordybe sig i Samlingen, som er den faste udstilling, hvor malerier af Johannes Larsen, Fritz Syberg og Swane-malerne pryder væggene, men de har også mulighed for at gå på opdagelse i de skiftende særudstillinger på museet.

Frem til 21. juni er det maleren Niels Erik Skovballes udstilling "I kunstens bjørnetjeneste," der kan opleves.

Herefter tager Henrik Saxgren fra 26. juni til 27. september over med udstillingen "Fra Tønder til Thule." Her kommer gæsterne til at opleve Henrik Saxgrens værker i den hidtil største, sammenhængende præsentation af det nordiske landskab. I anledningen af 100-året for Genforeningen i 1920 vil en serie fra Tøndermarsken udgøre en markant del af udstillingen og vil være Johannes Larsen Museets bidrag til markeringen af jubilæet.

Når gæsterne har travet rundt og kigget på udstillingerne i de nye bygninger og har fornemmet den autentiske stemning af kunstnermiljøet i Larsens villa, atelier og have, kan man tage plads i Kaffehuset, som i oktober 2018 genåbnede efter en betragtelig udvidelse. Her er der også fokus på det gode liv og bæredygtighed. Kaffehuset bager selv deres brød og kager og bruger gode råvarer, hvor en del af dem kommer fra museets egen køkkenhave, som frivillige på museet står for at passe.

Fra Johannes Larsens atelier er der kig over til Kaffehuset, som i oktober 2018 genåbnede efter en ombygning. Foto: Mette Louise Fasdal
Friske blomster fra museumshaven står fremme flere steder på museet. Her pryder lilla syrener i Johannes Larsens gamle villa. Foto: Mette Louise Fasdal
Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Seneste nyt

Annonce