Annonce
Kerteminde Ugeavis

Mere end et levebrød: I dag fylder pølsevognen 100 år

Pia Hansen hilser på en forbipasserende. Hun kender de fleste, der krydser Torvet, og i højsæsonen bliver hun også turisternes fortrolige guide rundt i lokalområdet. Det er menneskene, der mere end maden får hende til at elske sit job. Foto: Klaus Knakkergaard
Pia Hansen kan ikke forestille sig at lave noget andet end at drive sin pølsevogn. Og i Kerteminde kan man næppe forestille sig noget andet, end at Pia står i pølsevognen - og at pølsevognen aldrig lukker. For den velduftende oase i midtbyen fylder ikke kun mavesækken, den vedligeholder den mentale balance - og den danske kultur.

For et par år siden cyklede en mor med sit barn over brostenene på Torvet i Kerteminde.

Ved synet af Pias pølsevogn pegede den lille dreng og udbrød begejstret: ”Se, mor. Hvor er det dejligt, at pølsevognen altid har åbent”.

- Den slags gør mig altså glad, siger Pia Hansen og smiler bredt, mens hun genfortæller historien.

- Og der er jo meget sandhed i det. Vil du drive en pølsevogn i dag, så er du nødt til at lægge de timer, det kræver. Pølsevognen skal du kunne regne med, fortsætter hun og spejder ud over Torvet i kystbyen.

Hun står ved sin varme oase, der sender en velkendt og højtelsket duft ud over bymidten. Steff Houlberg pryder den hvide kasse, og på plexiglasset kan du gå på opdagelse i de mange variationer af pølser og brød, vognen her kan stå inde for. Alt er, præcis som det skal være, i den gode, danske pølsevogn, der kom til landet for præcis 100 år siden i år.

Til næste år har Pia Hansen haft sin i 20 år. Sin helt egen arbejdsplads, som på en ganske normal uge kræver op mod 70-80 timer af tiden, men som til gengæld giver meget mere end levebrødet igen.

- Hvad skulle jeg ellers lave? Jeg kan virkelig godt lide at være hernede, og jeg savner det, når jeg ikke er her. Det er alle de mennesker, jeg får lov til at være sammen med hver dag, siger Pia Hansen.

Og savnet er gengældt, beretter Pias ansatte. Når hun en ganske sjælden gang har taget sig en fridag – som regel efter et privat arrangement, hvor hun har været af sted med en af sine andre pølsevogne, spørger kunderne efter Pia. Et besøg i Café Fodkold, som vognen rettelig hedder, handler ikke kun om maden – det handler om kultur, mennesker og samtaler.

- Det er jo det, jeg holder allermest af – og nok også derfor, jeg har været her i snart 20 år. Det er meget mere end at servere pølser og brød. Du kan sammenligne det med bartenderen eller frisøren. Der følger altid en snak med. For nogen er vi måske en slags psykolog eller et værn mod ensomhed. Det er derfor, du skal kunne regne med, at din pølsevogn har åben, siger Pia Hansen.

Ved siden af vognen på Torvet i Kerteminde har Pia Hansen også et par vogne, som hun bruger til at køre ud til private arrangementer som bryllupper, konfirmationer og ikke mindst rejsegilder, hvor hendes mad altid er et hit blandt håndværkerne. Foto: Klaus Knakkergaard
Annonce

Vi kører efter pølsen

Og i en by som Kerteminde, der trækker sekscifrede antal turister til på et år, er pølsevognen et kombineret stykke dansk kulturhistorie og turistbureau.

- Især i højsæsonen bruger jeg meget tid på at snakke med turister og fortælle om området. Og jeg mærker det faktisk endnu mere nu, hvor andre af øens pølsevogne desværre lukker. Der kan jeg helt klart mærke, at det er noget, folk gerne vil køre efter, siger Pia Hansen.

Det er i sagens natur godt for forretningen, men Kertemindes pølsemutter begræder alligevel udviklingen, der gør pølsevognen til en uddøende race.

- Jeg tror, det skyldes flere ting. I mange byer har man gang i byomdannelser, og der tænker man sjældent pølsevognen ind - både i arbejdet og i den bymidte, man vil i fremtiden. Men jeg tror også, at det er et generationsspørgsmål. Der er ikke samme tradition for at gå i pølsevognen, og for dem, der vil drive en vogn, så skal man altså indstille sig på rigtig, rigtig mange timer, siger Pia Hansen.

Det pudsige er så, at hotdoggen de senere år er gået hen og blevet ganske trendy. Blandt andet slår flere restauranter i især storbyerne sig op på at lave gourmetvarianter af pølsen og brødet.

- Det skal de endelig gøre, det er kun sjovt. Men det er ikke noget, jeg kommer til at kaste mig ud i. Her er det den ristede hotdog, folk efterspørger, og den laver vi, som man har gjort det i... ja, 100 år. I vintermånederne efterspørger folk den franske hotdog, fordi den er nemmere at gå med, men ellers er det den ristede, vi sælger mest af, siger Pia Hansen, der også selv foretrækker den ristede klassiker.

- Min egen favorit? En ristet... med det hele. Det kan du regne med.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce