Annonce
Kerteminde Ugeavis

Padel-mien spreder sig: Håndboldstjerne åbner nyt center 'indenfor et par måneder'

Lars Krogh Jeppesen, der ejer Padel Club Danmark, planlægger at åbne et nyt padelcenter i Munkebo. Padel er en blanding af tennis og squash, og det er verdens hurtigst voksende idræt. Arkivfoto: Søren Gylling
Inden længe kan padel-spillere i Munkebo få sved på panden i deres eget padel-center.

Munkebo: Der er godt nyt til dem, der gerne vil have sved på panden og hyggeligt samvær over en gang padel-tennis. For inden længe åbner et padel-center på Fiskeløkken i Munkebo.

- Vi kommer med tre dobbeltbaner og en singlebane, så der også er mulighed at spille én mod én. Når vi rammer sommeren, er det planen, at vi også skal have to udendørsbaner, fortæller Lars Krogh Jeppesen.

Sammen med den tidligere håndbold-landsholdsspiller Anders Oeschler driver Lars Krogh Jeppesen, der selv har en fortid i håndbolden, Padel Club Danmark. De to sportsstjerner står bag en halv snes baner i det jyske og i København.

Annonce

Der kommer så mange ekstra padelspillere, at de baner, der er i Kerteminde, slet ikke kan dække det behov, der kommer til at være.

Lars Krogh Jeppesen, ejer af Padel Club Danmark

En sport for alle

Padel-tennis er en sportsgren i kraftig vækst. Ifølge Dansk Padel-forbund er antallet af baner i Danmark mere end fordoblet fra 2019 til 2020, og antallet af spillere følger med, mener Lars Krogh Jeppesen:

- Vi kan se på de tal, der kommer fra Sverige, at der kommer til at være rigtig mange kommende padel-spillere. Det er vi helt overbevist om, siger han.

Lars Krogh Jeppesen er selv glad for sporten, og han understreger, at der er plads til alle i det nye center. Det er nemlig padel-sportens særkende.

- Du har så mange mennesker, der kan spille padel: Du har pensionisterne, du har de unge, og du kan spille sammen med dine børn. Og så er indlæringskurven rigtig hurtig, så du lynhurtigt kan få nogle gode dueller, så du også kan synes, at det er sjovt, forklarer Lars Krogh Jeppesen.

Samværet om sporten er også vigtigt, og derfor bliver det prioriteret i det nye center.

- Det bliver et center med meget liv, med arrangementer og turneringer. Der skal være et tilbud til alle dem, der gerne vil møde nye mennesker, og som vil lære at spille padel. Det kommer vi til at prioritere, siger han.

Annonce

Samarbejde frem for konkurrence

Går alt som planlagt, vil det nye center være klar til de første dueller omkring efterårsferien.

- Vi er i fuld gang med at indhente alt det, der skal indhentes, for at drive et padelcenter, så planen er at åbne indenfor et par måneder. Vores mål er midt i oktober, siger Lars Krogh Jeppesen.

Folk med interesse for padel-tennis vil vide, at der allerede er ved at blive støbt beton til nye padel-baner i Kerteminde, men det ser Lars Krogh Jeppesen ikke som et problem.

- Vi har også snakket med dem inde i Kerteminde. Det er nogle søde fyre. Det kan sagtens være, at vi kommer til at samarbejde med dem, forklarer han.

- Der er selvfølgelig konkurrence, men sådan ser vi det ikke. Der kommer så mange ekstra padelspillere, at de baner, der er i Kerteminde, slet ikke kan dække det behov, der kommer til at være.

Annonce
Annonce
Kerteminde Ugeavis

Foredrag: Søren Ryge gæster Birkende Forsamlingshus

Annonce
Annonce
Kerteminde Ugeavis

Husflid inviterer til en tur på rensningsanlægget

Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde Ugeavis

Ny børnehave på vej: 36 millioner skal styrke børneområdet

Kerteminde Ugeavis

Lundsgaard Gods klar med endnu en festival: Efter en weekend med NU Festival rykker jazzen ind

Kerteminde Ugeavis

Med luppen på Svenskekrigene

Kerteminde Ugeavis

Debat: Vi har ikke glemt støjen i Langeskov

Kerteminde Ugeavis

Debat: Er Henrik Madsen utilfreds med erhvervspolitikken i Kerteminde Kommune, skulle han tage en snak med Klavs Lauridsen

Kerteminde Ugeavis

Komikers 'karriere' som borgmester er slut: Han vender tilbage på én betingelse

Kerteminde Ugeavis

Årsmøde i ÆldreSagen Kerteminde lokalafdeling

Kerteminde Ugeavis

Sådan var barndommen på landet i 1950'erne: Historiefortæller Jens Peter tager dig med tilbage i tiden

Kerteminde Ugeavis

Mystisk skib set ud for Kerteminde: - Hvad filan laver de derude?

Kerteminde Ugeavis

Ladbykongens krigerweekend

Kerteminde Ugeavis

Fællessang i Kerteminde

Kerteminde Ugeavis

Lines hobby overtog hjemmet: Derfor var hun nødt til at begynde at sælge af det

Kerteminde Ugeavis

Debatskabende Kunst i Galleri KiK Kerteminde

Kerteminde Ugeavis

Planteskole blev rippet for specielle træer under corona: Folk ville være selvforsynende, hvis det hele 'brænder' på

Kerteminde Ugeavis

Debat: At de 41 virksomheder er utilfredse, kan man gøre noget ved

Kerteminde Ugeavis

Debat: Forretningernes kunder - ikke byrådet - afgør handlen i Kerteminde

Kerteminde Ugeavis

Debat: Vi sidder ikke på hænderne

Kerteminde Ugeavis

Debat: Vi er mange, der har noget imod konsekvens-blindhed

Kerteminde Ugeavis

Fjordens Dag ved Boels Bro

Kerteminde Ugeavis

Toner fra operaens verden

Kerteminde Ugeavis

Øv - På vej hjem fra bilforhandleren blev Nadias nye bil ridset af flyvende dæk fra en trailer: Nu efterlyser hun bilisten

Annonce