Kerteminde: Det Danske Spejderkorps Kerteminde er blevet gjort opmærksom på, at der er en gut i spejdertøj, som for nylig har stået foran Superbrugsen i Kerteminde og har solgt lodsedler.
- Lodsedlerne er forældede, og det er ikke en spejder, vi kender til, fortæller Christina Pankratz, der er bestyrelsesmedlem i den lokale spejdergruppe.
- Hvis nogle har købt disse lodsedler og har følt sig snydt af spejderne, vil vi blot meddele, at det intet har at gøre med spejderne i Kerteminde, understreger hun.
Spejderne opfordrer folk til, at folk anmelder det til politiet, hvis de har været udsat for dette svindelnummer.