Annonce
Kerteminde Ugeavis

Prisvindende gårdbutik vil bygge stort orangeri: På denne dato forventer de nye danske kartofler og jordbær

Thomas og Tina Nybro fra Nybro Frugt fik i 2018 overrakt Årets Turismepris. Arkivfoto: Helle Nordstrøm
Gårdbutikken ser frem til at få tilladelsen, så det nye byggeri kan begynde. Samtidig kommer de med et bud på, hvornår de nye danske kartofler og jordbær vil være at finde i butikken.

MESINGE: Nybro Frugt har ikke bare travlt i øjeblikket med at lancere deres nye æblecider, der kommer på hylderne torsdag.

De er også i fuld gang med at forberede et større byggeri, der ikke blot skal give flere kvadratmeter til butikken, men også skal give folkene bag – Tina og Thomas Nybro – en række nye muligheder for arrangementer.

- Lige nu går vi og venter på at få det endelige ”go” fra kommunen. Vi skal have bygget et stort orangeri ude foran butikken på 118 kvadratmeter, fortæller Tina Nybro.

Annonce

Parret har nemlig mange idéer til arrangementer, men de mangler et sted at holde dem.

- Vi laver normalt julemarkeder, og det er i et telt, hvilket mildest talt har været lidt koldt. Vi vil også rigtig gerne lave andre aktiviteter med små producenter, som kan komme og præsentere deres varer.

- Vi har også haft en del busselskaber og forespørgsler fra mange, om vi kan lave arrangementer, hvor de kan sidde ned og få en kop kaffe og smage vores mange ting. Til det mangler vi også et dejligt sted, siger Tina Nybro.


Som noget nyt har vi prøvet også at sætte kartoflerne i nogle potter, så folk kan tage potterne med hjem og tage kartoflerne løbende direkte fra potten.

Tina Nybro, Nybro Frugt


Kartofler og jordbær

Ansøgningen om byggetilladelse indsendte Nybro-parret for en måneds tid siden.

- Vi afventer, at der skal tages nogle jordprøver og noget forskelligt. Det er ikke bare lige at få en tilladelse, når det har noget med erhverv at gøre, fortæller Tina Nybro.

Hun håber, at den hurtigt går i orden, så hun kan sætte håndværkerne i gang, inden de går på sommerferie.

I stedet for at købe en pose nye kartofler, kan man købe en potteplante med hjem og høste selv løbende. Samtidig lancerer parret en ny cider. Foto: Nybro Frugtplantage

Ind til da har parret dog rigeligt at se til. Blandt andet lancerer de en mousserende æblecider torsdag med 0,2 procent alkohol.

Og så er der heller ikke længe til, at de vil kunne tilbyde poser med friske, danske jordbær og kartofler, hvilket, Tina Nybro håber og tror, bliver muligt omkring Kristi Himmelfartsdag 13. maj.

- Som noget nyt har vi prøvet også at sætte kartoflerne i nogle potter, så folk kan tage potterne med hjem og tage kartoflerne løbende direkte fra potten.

- Der er faktisk to potter i én, hvor du kan løfte den ene og komme direkte ind til jorden. Det er lidt sjovt. Vi er lidt skøre, men det er vi også nødt til at være for at være her, lyder det grinende fra Tina Nybro.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde Ugeavis

Revyskuespiller med en baby på fem en halv uge og snart en premiere: - Jeg kan da godt mærke, at den her 40-årige krop kunne trænge til en lur

Kerteminde Ugeavis

Restaurant investerer i food truck og frygter genåbning i maj: - Det forventes jo, at jeg skal til at stå og gøre politiets arbejde

Kerteminde Ugeavis

Se video - Henrik fra Langeskov er danmarksmester og mad-missionær: Han vil lære dig at elske italienernes fattigmandsspise

Annonce