Annonce
Kerteminde Ugeavis

Rasmus' skole er et forbillede: - Hos os er børn med særlige behov ikke særlige

Rasmus Grauenkjær har været på friskolen i Rynkeby i 10 år - de sidste seks år som skoleleder. Foto: Mette Louise Fasdal
Rasmus Grauenkjær er skoleleder på Rynkeby Friskole, hvor man lægger stor vægt på inkludere alle børn i et klassefællesskab. Han har netop været på Christiansborg og fortælle, hvordan skolen gør det.

Rynkeby: Silas fra indskolingen ringer med den store klokke og fortæller dermed alle de andre elever omkring ham på udeområdet ved Rynkeby Friskole, at frikvarteret er forbi. Stille og roligt drysser eleverne tilbage i klasseværelserne på skolen, som netop har fejret sit 45-årsjubilæum.

Friskolen har ikke de sædvanlige ti klassetrin, som andre skoler har. Her er de 52 elever delt ind i tre klasser - en indskolingsklasse, mellemtrinnet og udskolingen - der dækker alle klassetrin fra 0. til 9. klasse.

I seks år har det været 48-årige Rasmus Grauenkjær, der har stået i spidsen for skolen som skoleder, men samlet set har han arbejdet i Rynkeby i 10 år. Og han nyder at være i front for friskolen. Her synes han ikke, at der er så langt fra idé til handling, som han oplevede det i folkeskolen, hvor han kom fra, inden han bevægede sig ind i friskoleverdenen.

Annonce

Skaber fællesskaber

Det særlige ved Rynkeby Friskole er, at 45 procent af de børn, der sidder i klasserne, er børn med særlige behov. Det er ikke børn med en udadreagerende adfærd, men børn, som er ordblinde eller har indlæringsvanskeligheder. Flere har siddet i en almindelig folkeskole og har følt, at de var røget ud af et fællesskab, fordi de ikke kunne det samme som de andre.

På Rynkeby Friskole bliver børnene ikke sammenlignet. De sidder heller ikke nødvendigvis med de samme bøger i klassen som sidekammeraten.

- Hos os er børn med særlige behov ikke særlige. Vi har ikke nogen specialklasser, men lægger vægt på, at vi sørger for at vise de børn, der er i klassen, at de er med i et fællesskab, og vi formår at rumme dem, fortæller Rasmus Grauenkjær.

Skolelederen fortæller, at flere af de børn, som går på Rynkeby Friskole også er for "gode" til at sidde i en specialklasse.

- Men ind i mellem er springet fra en specialklasse til normalskolen bare for voldsomt, fastslår Rasmus Grauenkjær og forklarer, at der derfor er flere elever, der med kommunens hjælp bliver hjulpet videre til friskolen i Rynkeby.

- Vi sørger for at indgyde dem en tro på, at de kan noget, siger han og fortæller, at det hele foregår i et tæt samarbejde med kommunen og børnenes forældre.

Børnene i klasserne får individuel undervisning og sidder derfor heller ikke nødvendigvis med de samme bøger. Foto: Mette Louise Fasdal
Annonce

Tog til Christiansborg

Skolelederen har netop været forbi Christiansborg, fordi Rynkeby Friskole, som den eneste friskole i Danmark, var blevet udtaget til at give deres bidrag til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg lukkede faglig mini-høring om inklusion i grundskolen.

Hos os er børn med særlige behov ikke særlige. Vi har ikke nogen specialklasser, men lægger vægt på, at vi sørger for at vise de børn, der er i klassen, at de er med i et fællesskab, og vi formår at rumme dem.

Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg har hele tiden fokus på inklusion i grundskolen. Udvalget har haft et længere forløb gennem det sidste halvandet år med fokus på, at børn med særlige behov så vidt muligt skal blive i deres egen klasse i stedet for at blive flyttet over i en specialklasse.

Lærke i 3. klasse er midt i en matematiktime, og hendes sidekammerat er på vej op for at få tjekket sit hjemmearbejde. Foto: Mette Louise Fasdal

Udvalget ønskede nu, med en lukket mini-høring, at gå et spadestik dybere og blandt andet få input til omfanget af mobning, som hænger sammen med inklusionsindsatsen, og til hvordan en god inklusionsindsats kan sikres i alle 98 kommuner.

Udvalget ønskede at få en række konkrete eksempler på gode erfaringer med inklusion i rummelige børnefællesskaber i grundskolen.

- Der var to folkeskoler med til høringen, men udvalget ville også gerne høre fra en friskole og havde derfor kontaktet Frie Skolers Lærerforening for at høre, om de kunne give et praj om en friskole, som gjorde en særlig indsats på inklusionsområdet, fortæller Rasmus Grauenkjær.

Frie Skolers Lærerforening pegede på Rynkeby Friskole

- Det var jo superfedt, siger Rasmus Grauenkjær med et stort smil.

- Det er dejligt, at vi blev udvalgt.

Rasmus Grauenkjær fik 10 minutter til sit oplæg foran det politiske udvalg.

- Det var svært at holde sig inde for dens tidsramme med det, jeg gerne ville fortælle, men det lykkedes, forklarer skolelederen, som føler, at skolen i Rynkeby med en tur til Christiansborg har fået et solidt skulderklap for, at den gør det godt.

Indskolingslærer Mette Amstrup tjekker de lektier, som Freja i 2. klasse har lavet i matematik. Foto: Mette Louise Fasdal
Annonce
Annonce
Kerteminde Ugeavis

Foredrag: Søren Ryge gæster Birkende Forsamlingshus

Annonce
Annonce
Kerteminde Ugeavis

Husflid inviterer til en tur på rensningsanlægget

Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde Ugeavis

Ny børnehave på vej: 36 millioner skal styrke børneområdet

Kerteminde Ugeavis

Lundsgaard Gods klar med endnu en festival: Efter en weekend med NU Festival rykker jazzen ind

Kerteminde Ugeavis

Med luppen på Svenskekrigene

Kerteminde Ugeavis

Debat: Vi har ikke glemt støjen i Langeskov

Kerteminde Ugeavis

Debat: Er Henrik Madsen utilfreds med erhvervspolitikken i Kerteminde Kommune, skulle han tage en snak med Klavs Lauridsen

Kerteminde Ugeavis

Komikers 'karriere' som borgmester er slut: Han vender tilbage på én betingelse

Kerteminde Ugeavis

Årsmøde i ÆldreSagen Kerteminde lokalafdeling

Kerteminde Ugeavis

Sådan var barndommen på landet i 1950'erne: Historiefortæller Jens Peter tager dig med tilbage i tiden

Kerteminde Ugeavis

Mystisk skib set ud for Kerteminde: - Hvad filan laver de derude?

Kerteminde Ugeavis

Ladbykongens krigerweekend

Kerteminde Ugeavis

Fællessang i Kerteminde

Kerteminde Ugeavis

Lines hobby overtog hjemmet: Derfor var hun nødt til at begynde at sælge af det

Kerteminde Ugeavis

Debatskabende Kunst i Galleri KiK Kerteminde

Kerteminde Ugeavis

Planteskole blev rippet for specielle træer under corona: Folk ville være selvforsynende, hvis det hele 'brænder' på

Kerteminde Ugeavis

Debat: At de 41 virksomheder er utilfredse, kan man gøre noget ved

Kerteminde Ugeavis

Debat: Forretningernes kunder - ikke byrådet - afgør handlen i Kerteminde

Kerteminde Ugeavis

Debat: Vi sidder ikke på hænderne

Kerteminde Ugeavis

Debat: Vi er mange, der har noget imod konsekvens-blindhed

Kerteminde Ugeavis

Fjordens Dag ved Boels Bro

Kerteminde Ugeavis

Toner fra operaens verden

Kerteminde Ugeavis

Øv - På vej hjem fra bilforhandleren blev Nadias nye bil ridset af flyvende dæk fra en trailer: Nu efterlyser hun bilisten

Annonce