Annonce
Kerteminde Ugeavis

Revyskuespiller med en baby på fem en halv uge og snart en premiere: - Jeg kan da godt mærke, at den her 40-årige krop kunne trænge til en lur

Revyskuespiller Christine Astrid Nielsen fyldte sidste år i oktober 40 år og synes godt, at hun mærker lidt, at alderen trykker, nu hvor hun for fem en halv uge siden er blevet mor for anden gang. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Hun er lige blevet mor for anden gang og om 14 dage står hun på scenen, når Kerteminderevyen har premiere på Tornøes Hotel i Kerteminde. I et forsøg på at få lidt ro på hjemmefronten flytter Christine Astrid Nielsen nu midlertidigt sin familie fra Sjælland til Fyn.

Kerteminde: - Når du spørger, hvordan det er, vil mit umiddelbare svar være: Det er forfærdeligt. Jeg er jo mor, og jeg har hormoner, der bakser rundt, og jeg vil gerne være der.

Sådan siger den 40-årige skuespiller, Christine Astrid Nielsen.

Hun er i år en del af revyholdet i Kerteminderevyen, der har premiere på Tornøes Hotel i Kerteminde 30. maj. Derfor går hun dagligt til prøver på revyen i København. For fem en halv uge siden blev hun også mor til sit andet barn, og hendes søn Nord på tre år blev storebror.

Annonce

- Det er nok sværeste med den treårige, for han kan jo ligesom ytre sig, mens det er lidt lettere med den lille, for han skal jo groft sagt bare sove, skide og spise, forklarer Christine Astrid Nielsen.

Baby med til prøver

Yngstemanden har endnu ikke noget navn.

- Der er bred uenighed i hjemmet, om hvad han skal hedde. Lige nu hedder han Sol, men den treårige vil have, at han hedder Buster eller Viggo. Hans første forslag var, at han hed Punktum DK. Han hedder også bare tit baby og engang i mellem Punktum DK, men jeg tror, at vi går efter Sol. Det er det, vi kalder ham, ler revyskuespilleren.

Kom bag om Kerteminderevyen

Onsdag 19. maj inviterer Fyens Stiftstidende til Café Stiften med Kerteminderevyen på Tornøes Hotel.

Her kan du blandt andet høre skuespillerne og revydirektøren fortælle, hvordan det er at lave satire, mens grænserne hele tiden flytter sig, og ting ofte bliver taget ud af en kontekst.

Mandag kan du i Fyens Stiftstidende læse, hvordan du får en billet til arrangementet, som - naturligvis - er underlagt nogle corona-restriktioner.

Hun fortæller, at hun har Sol med til prøverne på revyen. Her har hun en aftale med en babysitter, der kommer og går en tur med ham ved 10-tiden.


Jeg vil ikke anbefale det, men det går jo. Vikingerne har jo også fået børn. Det er First World Problems, men det er da ikke sjovt.

Christine Astrid Nielsen, revyspiller i Kerteminderevyen


- Så ringer hun, når han vågner, og så går jeg ned og ammer. Vi bøvser af og pusler, inden han skal sove igen, og så han ryger over til babysitteren.

Skuespillerparret Mikkel Schrøder og Christine Astrid Nielsen, der nu flytter midlertidigt til Kerteminde, har også stået på scenen sammen til Pejseshowet i Brædstrup. Arkivfoto: Lars Juul

- Jeg vil ikke anbefale det, men det går jo. Vikingerne har jo også fået børn. Det er First World Problems, men det er da ikke sjovt, understreger hun.

Det er i øvrigt ikke helt fremmed for Christine Astrid Nielsen at lave revy med en baby i bagagen. Hun var med i Rottefælden, da Nord var to måneder.

Dengang var det hendes mand, der passede ham.

- Der er lige lidt flere bolde i luften nu, der skal jongleres med en to'er, men vi må sove, når vi bliver gamle, siger hun.

- Jeg vil nok alligevel anbefale folk at få deres børn lidt tidligere. Jeg kan godt mærke, at den her 40-årige krop kunne trænge til en lur.

Annonce

Ro på i Kerteminde

Christine Astrid Nielsens mand, Mikkel Schrøder er også revyskuespiller, og han er i år med i Rottefælden i Svendborg.

Derfor har parret besluttet, de henover sommeren rykker pælene op og flytter fra Valby til Kerteminde. Søndag rykker familien, der også tæller Mikkels Schrøders teenagerdatter, Silja på 15 år, ind i et byhus på Fiskergade, som de har lejet frem til 12. juli.

- Vi var simpelthen nødt til at finde ud af, hvordan vi fik det hele til at hænge sammen, forklarer Christine Astrid Nielsen

- Kerteminde er en vidunderlig by - især om sommeren, og derfor synes vi, at det var nemmeste, at vi bor i Kerteminde.

Når Christine Astrid Nielsen er færdig med Kerteminderevyen, flytter familien til Svendborg, hvor Mikkel Schrøder spiller revy frem til 15. august.

- Det giver jo ikke nogen mening at blive i Kerteminde, når jeg er færdig, understreger hun.

Christine Astrid Nielsen glæder sig at bo i Kerteminde og får lidt ro på.

- Lige nu går alt jo op i babysitter, logistik og S-tog hele tiden. Så det bliver dejligt, at jeg får mulighed for at få en fast base,

Annonce

En vidunderlig sommer

Op til premieren på revyen allierer Christine Astrid Nielsen sig med bedsteforældre, men når hun skal på scenen, kommer hun til at få hjælp af en barnepige, som hun har hyret fra lokalområdet.

- Jeg kommer jo til at være hjemme hele dagen og skal kun på hotellet om aftenen.

- Jeg kan godt mærke, at vi alle i familien higer efter Kerteminde nu. For så kommer der mere ro på i vores familie. Så er der kun14 dage til premieren på revyen, og vi er begge to hjemme - faktisk hele dagen. Vi kan tage på ture til Noret, spise en is, lege eller hygge, og så er der bare aftenerne, hvor børnene i princippet bare skal sove, siger revyskuepilleren.

- Jeg er bare vild med, at det er Kerteminde, jeg skal være hele sommeren, for der er jo bare vidunderligt.

De andre revyskuespillere, som også bor i Kerteminde, mens de går til de sidste prøver og spiller revy, skal bo på Tornøes Hotel.

- Jeg tænkte bare, at det blev lidt en mundfuld for alle at have et hotelværelse med to børn og en på gule plader, der kommer forbi en gang imellem. Og en mand. Og en svigermor eller en mor. Det går ikke. Derfor har vi fundet noget andet, så vi kan nyde sommeren, og det ikke kun bliver lorte-bleer, gylp og fem mennesker, der er ved at rive hovederne af hinanden.

Annonce
Annonce
Kerteminde Ugeavis

Fodboldkamp lukkede cafe: Vi kunne ikke nå det hele

Annonce
Annonce
Kerteminde Ugeavis

Debat: Havnens folk må lave en søsætningsplan

Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde Ugeavis

25 år i Bygma: Jan slog til, da ønskejobbet blev ledigt

Kerteminde Ugeavis

Koncert på Anexet: Kom på en musikalsk rejse ind i dansk og svensk visetradtion

Kerteminde Ugeavis

Debat: Efter flotte tegninger - nu kommer reaktionerne på de alvorlige forringelser

Kerteminde Ugeavis

Kia klipper dig hjemme hos dig selv: På sigt vil hun få plejehjemsbeboere til at føle sig pæne

Kerteminde Ugeavis

Generalforsamling i Munkebo Biblioteks Venner

Kerteminde Ugeavis

Elsebeth har opfundet ny festival: Forventer at tiltrække folk fra hele landet med klang-terapi, yoga og krystaller

Kerteminde Ugeavis

Hans arbejder hurtigt: Sort ishus snart klar med is på stranden

Kerteminde Ugeavis

Grundlovsmøde med Kristendemokraterne

Kerteminde Ugeavis

Nu starter billetsalget til Hav(n)efesten

Kerteminde Ugeavis

Marsvin var et hit i 2020: Fjord & Bælt satte rekord

Kerteminde Ugeavis

Grundlovsmøde i Venstre

Kerteminde Ugeavis

Kræmmermarked vender retur og trykker startknappen i bund: - Lige nu bygger vi båden, mens vi sejler

Kerteminde Ugeavis

Kirsten Milo fylder 70 år: Den runde fødselsdag fejrer hun med en udstilling i sit galleri

Kerteminde Ugeavis

Debat: Vinteropbevaringspladsen er et håbløst projekt

Kerteminde Ugeavis

Stines tanke er at skabe en vild have ved 'Arnolds gård'

Kerteminde Ugeavis

Preben måtte pludselig opereres to gange i hovedet: Nu kæmper han med at holde styr på årstal og sit syn

Kerteminde Ugeavis

Lene lægger arm med EU og bureaukratiet: Sybergkvæg kæmper for at få lov til at aflive dyrene på marken

Kerteminde Ugeavis

Her kan du opleve sankthansbål (hvis vi må tænde ild): Vær forberedt på tæt lufttrafik af flyvende hekse

Kerteminde Ugeavis

Kerteminde Biblioteks Venner gør status på året

Kerteminde Ugeavis

Norden holder møde med ost, litteratur og musik

Kerteminde Ugeavis

Ny kunstudstilling i Galleri KiK

Annonce