Annonce
Kerteminde Ugeavis

Sådan får du bugt med skægkræ i boligen

Skadedyret skægkræ er kommet til Danmark og er fundet både i boliger og på arkiver. De minder meget om sølvfisk, men kan lave skader på fx bøger, tapet, malerier og gamle LP-covers og kan også gå i madvarer. Foto: Wikimedia Commons
Sølvfiskens skæggede slægtning, skægkræ, er kommet til Danmark, og det nye skadedyr kan være overalt i boligen. Læs, hvordan du kan undgå og bekæmpe det lille insekt.
Annonce

Hvis du ser et lille sølvfarvet insekt i din bolig, behøver det ikke at være sølvfisk. Skadedyret skægkræ, der minder om sølvfisk med sin lille, lyse krop og tre lange haletråde, er nemlig kommet til Danmark og er bl.a. blevet fundet i boliger, Aalborg Stadsarkiv og Hjørring Kommunearkiv

Og skægkræ er langt mere invaderende og sværere at slippe af med, hvis den først er sluppet inden for i boligen.

Læs her, hvordan du tager dine forholdsregler for at undgå skadedyret, og hvad du skal gøre, hvis først skægkræet har invaderet din bolig.

Hvad er skægkræ?

Skægkræ er et lille insekt med den latinske betegnelse Ctenolepisma longicaudata. Den minder som nævnt om sølvfisken, men har en række kendetegn, som adskiller den fra sin slægtning:

En fuldvoksen skægkræ er lidt større end sølvfisken og bliver som regel op til to cm lang.

Skægkræ har lige som sølvfisken tre haletråde bagud, men den midterste er hos skægkræet kortere end de andre.

Skægkræet er ikke så skinnende som sølvfisken, men har i stedet en mere lys og brunlig krop med ’skæg’ på.

Hvor sølvfisk kun kravler ved jordoverfladen, er skægkræet bedre til at kravle og kan derfor også findes på fx vægge, i skabe og på reoler.

Skægkræ formerer sig mere end sølvfisk og findes derfor ofte i et større antal ad gangen. Det lille dyr har en levetid på omkring syv år, og i løbet af de år kan den lægge omkring 150 æg.

Annonce

Er skægkræ farlige for mennesker og dyr?

Skægkræet er ikke farligt for mennesker eller dyr, men den kan gøre skade på din bolig, og det kan føles meget irriterende og invaderende med en stor flok insekter, der kravler rundt eller falder ned fra bogreolen.

Modsat sølvfisken har insektet nemlig ikke brug for fugtige omgivelser, men lever godt i temperaturer på 20-25 grader, så den kan i udgangspunktet befinde sig i hele huset.

Annonce

Hvilke skader kan skægkræ lave?

Insektet gnaver typisk i papir, så du kan opleve skader på fx bøger, tapet, malerier og gamle LP-covers. Derudover lever skægkræet gerne i mørke omgivelser og kan godt lide stivelsesholdige madvarer. Det betyder, at dine køkkenskabe og tørvarer ikke er fredet for en hær af insekter.

Selvom det lille dyr i sig selv ikke er farligt at spise, bør du altid smide madvarer ud, som du finder skægkræ i, da insektet måske tidligere har kravlet i dine afløb og dermed kan bringe bakterier med sig.

Om Bolius

Bolius - Boligejernes Videncenter er ejet af Realdania.

Bolius er en uvildig nonprofitorganisation, der har til formål at formidle viden til boligejerne. Bolius sælger ikke produkter eller tjenester.

Annonce

Hvordan undgår du, at der kommer skægkræ i din bolig?

Det er ret svært at undgå at invitere skægkræet inden for i huset. I de første stadier, inden insektet er fuldvoksent, er det nemlig kun omkring 1,5 mm langt og næsten ikke til at få øje på. Samtidig er skægkræet rigtig god til at gemme sig.

Tænk dog over at kigge godt efter i de ting, som du tager med ind i dit hus udefra, og som kan være oplagte gemmesteder for det lille kræ. Det er især emballerede papkasser med fx tøj, du køber på nettet, møbler eller supermarkedsvarer. Skægkræet kan også tit findes i flyttekasser og på paller.

Hvordan bekæmper du skægkræ? Modsat sølvfisken, som ofte kan bekæmpes med en god omgang rengøring, kan det være svært at slippe af med skægkræet igen. Men du kan forsøge med en af disse metoder:

• Sprøjt almindelig insektspray på skægkræet. • Lav en silikonfuge langs væggen, der hvor du har opdaget insektet. Det kan lukke de revner, den kommer ind af. • Som en fælde kan du også prøve at udnytte dyrets hang til stivelsesholdigt mad og lokke den ud med en bunke mel og så have dobbeltklæbende tape klar til at fange den i.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Seneste nyt

Annonce