Annonce
Kerteminde Ugeavis

Søredderne fik stjålet dyr radar: Nu får de benzin som erstatning

Dansk Søreningsselskab har fået sat en ny radarantenne på deres båd, men det kom til at koste over 10.000 kroner at udbedre alle skader efter tyvebesøget. Arkivfoto: Helle Nordström
Annonce

Kerteminde: Det gav et grimt hul i regnskabet hos Dansk Søredningsselskab i Kerteminde, da de i begyndelsen af maj fik stjålet en kostbar radarantenne fra redningsbåden. Og ikke bare havde tyven snuppet antennen, han havde hårdt og brutalt klippet ledninger over for at få den med. Derfor var det mere end antennen, der skulle erstattes for, at båden igen var fuldt funktionsdygtig.

- Vi havde ingen forsikring til at dække vores tab, fortæller bådansvarlig Jens Hjorth.

- Heldigvis får vi nu et plaster på såret i form af benzin. Brugsuddeler Jan Sandgaard, Kerteminde, læste om tyveriet, og han har nu sikret, at vi får gavekort til benzin for 10.000 kroner.

Annonce

Den store udgiftspost

Det kan umiddelbart lyde sært med benzin som erstatning for en antenne. Men sammenhængen er god nok. En stor udgiftspost i søredningsselskabets regnskab er netop benzin, og de penge, der nu går til at erstatte antennen, skulle netop havde været brugt til benzin.

Bare en lille tur til Storebæltsbroen og tilbage igen med den kraftige motor, der ligger i redningsbåden, koster mere end 20 liter benzin.  De 10.000 kroner svarer næsten til det, selskabet måtte hoste op med for at anskaffe en ny antenne og få den monteret.

Dansk Søredningsselskab drives udelukkende af kontingenter, sponsorstøtte og frivillige bidrag. Søredningsselskabet bruger ikke penge på lønninger, da alle arbejder frivilligt.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde Ugeavis

Et godt råd

Annonce