Kerteminde: I 1961 stod på Møllebakken den fredede Svanemølle i en ikke alt for god forfatning. Den var ejet af maleren Johannes Larsen, der netop var død, og der var ikke penge til at vedligeholde den.
Omtrent 60 år senere står møllen der stadig - reddet af en folkelig indsats, der blev sat i gang i museumsforeningen. En folkelig indsats, der nu slutter med konstateringen: Opgaven er løst.
Det var de ord, den sidste formand for Foreningen til Svanemøllens bevarelse, tidligere borgmester Jacob Dauerhøj, benyttede på generalforsamlingen forleden, hvor det blev besluttet at ophæve foreningen.
Medvirkende til beslutningen var nu også, at formanden selv er fyldt 80 år, og de to andre bestyrelsesmedlemmer har også passeret pensionsalderen. De ønskede ikke at fortsætte, men det har ikke været muligt at finde nogen andre til at tage over.
Medlemskort, auktioner og lotterier
Fem engagerede medlemmer af museumsforeningens bestyrelse stiftede på mødet en novemberaften i 1962 et udvalg, der skulle gøre noget for at bevare Svanemøllen.
De gik straks i gang med at samle penge ind, og kort efter blev der lavet en aftale med Larsen-familien om at købe Svanemøllen med grund og tilhørende Møllerhus for 50.000 kroner.
De havde ganske vist kun indsamlet 7.000 kroner, men resten lånte de af kommunen. Og til at eje møllen stiftede man Foreningen til Svanemøllens bevarelse.
Da foreningen hermed havde overtaget møllen, skulle der skaffes penge.
- Man solgte medlemskort, man solgte lodsedler, og man holdt auktioner over billeder, man fik foræret eller tiggede sig til hos kunstnere, fortæller Jacob Dauerhøj.
- Der var virkelig gang i den kreative side, og det virkede.
Medvirkende til beslutningen var nu også, at formanden selv er fyldt 80 og de to andre bestyrelsesmedlemmer har også passeret pensionsalderen.
I godt 20 år holdt foreningen møllen ved lige. Men opgaven blev stadig vanskeligere, så i 1984, da man var gået i gang med at etablere et museum i Johannes Larsens hjem, forærede foreningen møllen til museet.
Det gav mulighed for at skaffe 450.000 kroner, som skulle bruges til en tiltrængt istandsættelse af møllen.
Foreningen fortsatte med at sælge medlemskort og skaffe penge til nødvendige renoveringsopgaver.
Pas godt på møllen
Nu er en epoke imidlertid forbi. Den folkelige indsats har tjent sit formål, og nu bliver det museet, der skal videreføre arbejdet.
25.000 kroner af de penge, der var tilbage på foreningens konto, vil nu blive brugt på at få skrevet en lille bog om møllen og bevaringsforeningen.
- Jeg overbragte museet resten af foreningens penge og bad dem om at passe godt på møllen, og det har de lovet mig, at de vil, fortæller Jacob Dauerhøj.
En af de store opgaver, der venter museet, er at få repareret den såkaldte rundgang rundt om møllen, så møllevingerne igen kan drejes om i vindsiden, så de kan komme til at snurre som i gamle dage.
