Annonce
Kerteminde Ugeavis

Smart løsning på corona-restriktioner: Nu kan du købe dit nytårskrudt som take-away

Det årlige fyrværkerisalg i skyttehuset i Vejlevangen åbner i år igen - nu som take-away. Arkivfoto: Kim Haugaard
Kent Valsøe og Flemming Preut, der en gang om året omdanner Skyttehuset til en fyrværkeributik, lader sig ikke slå ud af de stramme restriktioner.
Annonce

Kerteminde: "Vi ses i Skyttehuset mellem jul og nytår", lød det for bare to dage siden på et Facebook-opskag fra Fyrværkeri i Skyttehuset.

Men det bliver der ikke noget af, for dagen efter opslaget gik Statsminister Mette Frederiksen på skærmen og lukkede Danmark ned.

- Men det betyder ikke, at du ikke kan hente dit nytårsfyrværkeri hos os, forsikrer Kent Valsøe, der sammen med Flemming Preut driver sæsonforretningen i Kerteminde Skytteforenings klubhus i Vejlevangen.

Annonce

Fyrværkeri som take-away

De to herrer har fundet ud af, at de efter nedlukningen fortsat kan sælge fyrværkeri som take-away.

- Vi kan jo ikke lade folk gå rundt inde i skyttehuset og vælge deres fyrværkeri. Men kunderne kan i stedet gå på Royal Fireworks hjemmeside og bestille det, de gerne vil have. Så pakker vi, og har det klar til afhentning lige som i pakkeboksen, eller når man går på restaurant og henter sit take-away, fortæller Kent Valsøe.


Vi kan jo ikke lade folk gå rundt inde i Skyttehuset og vælge deres fyrværkeri. Men kunderne kan i stedet gå på Royal Fireworks hjemmeside og bestille det, de gerne vil have.

Kent Valsøe, fyrværkeriforhandler


Han og kollegaen Flemming Preut lurer også på at finde et sted og slå en pop-upbutik op.

- Vi vil ganske vist ikke kunne have fyrværkeri i en pop-up butik, men så kan folk komme og se på nogle attrapper, og så afgive deres bestilling og senere hente varerne i skyttehuset.

Forleden havde de sådan en pop-up butik i Brugsen i Kerteminde, og det er de i dag lykkelige for.

- Man kunne forudbestille i pop-up butikken, og det var der rigtigt mange, der gjorde. Så vi har allerede fået skudt salget i gang.

Til de trofaste kunder, der hvert år glæder sig til at se en fyrværkeridemonstration på cricketbanen lyder beskeden: Ingen demonstration i år.

- Det vil vi slet ikke kunne styre med alle de mennesker, der plejer at komme og kigge på. I år må man nøjes med at læse om batterierne og raketterne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde Ugeavis

Mindeord: Farvel Kojak

Annonce