Annonce
Kerteminde Ugeavis

Snart kan bådene igen komme på bedding: Den gamle var tæret væk

Arbejdet med at renovere den gamle bedding i fiskerihavnen er i fuld gang. Den forventes at være klar til brug sidst på efteråret. Foto: Helle Nordström
Den gamle bedding i fiskerihavnen var så slidt, at den i nogen tid slet ikke har kunnet bruges.
Annonce

Kerteminde: - Det var da også på tide, for den gamle var helt slidt op. Vi har ikke kunnet få både i land i et halvt års tid, lyder det fra en lokal bådejer.

Han og alle de andre bådejere i Kerteminde og omegn, der jævnligt har brug for at få sit skib på land for at male eller reparere, glæder sig til, at de til efteråret igen kan få deres både hevet på bedding i fiskerihavnen.

I foråret gik entreprenører i gang med det store arbejde, det er at renovere den gamle bedding med nye bjælker og skinner. Der er afsat en million kroner til formålet på budgettet, og arbejdet forventes færdigt sidst på efteråret.

Beddingen er en meget væsentlig del af en aktiv havn, og den million kroner, der nu investeres, vil lige så langsomt komme tilbage i kommunekassen i form af brugerbetaling, da bådejerne betaler for at benytte beddingen.

Det fremgår tydeligt af det materiale, der blev fjernet, at beddingen ikke havde det for godt. Foto: Helle Nordström
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde Ugeavis

Et godt råd

Annonce